Skatteministeriet dræber myte: De rigeste 10 pct. ejer det samme som i 1997

De rigeste danskeres andel af den samlede formue i landet er i modsætning til, hvad mange tror, ikke stigende. Myten om, at de rigeste har taget en større andel af kagen, holder dermed ikke, hvis man lægger snittet på de rigeste 10 pct. i hvert fald.

Formueandelen er derimod den samme som tilbage i 1997, viser en ny omfattende analyse fra Skatteministeriet.

Det er første gang, at ministeriet kortlægger danskernes formueforhold og opgør fordelingen og sammensætningen af formuerne i den danske befolkning.

Konklusionen er, at de 10 pct. rigeste danskere ikke er blevet rigere rent forholdsmæssigt, end tilfældet var for knap 20 år siden.

»Opgørelsen viser, at formueudviklingen er omtrent lige på tværs af indkomstfordelingen i Danmark. Tallene indikerer således ikke, at der er en større formueandel koncentreret hos personer med de højeste indkomster i 2014, end tilfældet var i 1997. De 10 pct. med de højeste indkomster ejer således lige så stor en formueandel som tilbage i 1997,« fremgår det af Skatteministeriets tal.

Kristian Weise, direktør i centrum-venstretænketanken Cevea, er glad for, at andelen ser ud, som den gør og ikke er vokset. Det er et sundhedstegn, mener han:

»De rigeste 10 procents andel af formuerne er nogenlunde stabil. Det er fordi, at formuerne også er steget blandt mange i middelklassen, og det skyldes bl.a., at vi har et godt overenskomstmæssigt pensionssystem, der gør at de fleste får sparet op, ligesom der er god adgang til at blive boligejer. Det er et godt tegn.«

Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i den borgerligt-liberale tænketank Cepos, er overrasket over, at de rigeste ikke har øget deres formueandel:

»Det er bemærkelsesværdigt, at de 10 pct. rigestes formueandel ikke er steget de seneste 20 år. Deres indkomst er nemlig steget mere end resten af befolkningen. Dette burde trække i retning af, at deres formueandel skulle være steget,« siger han og fremhæver, at analysen svækker den franske økonom Thomas Pikettys tese om, at formuerne i større og større omfang bliver koncentreret hos de rigeste.

»Danmark har den tredjelaveste indkomstulighed i OECD, og man må konstatere, at de 10 pct. rigestes formueandel ikke er steget de seneste par årtier. I Danmark er udfordringen derfor ikke ulighed, men mangel på vækst,« mener han og forudser, at de rigeste 10 procents formueandel faktisk vil falde fremover pga. regeringens forslag om obligatorisk pensionsopsparing. Det vil nemlig i overvejende grad berøre personer med lave indkomster, herunder personer på overførselsindkomst.

»Det indebærer, at personer med lave indkomster får en vis formue,« noterer han.

Her har Kristian Weise en anderledes tilgang og peger på skævheden mellem folk, der ejer og lejer boliger.

»Boliger udgør den største andel af danskernes formuer. Og hvorvidt man er ejer eller lejer er generelt det, der afgør om man får opbygget en formue ud over ens pension. Derfor er det også en ulighedsmæssig slagside i, at boligejerne bliver ved med at blive givet skattemæssige gaver - senest med regeringens udspil i denne uge,« siger Cevea-direktøren.

Beregningerne fra Skatteministeriet viser, at en typisk dansk voksen på tværs af alle aldersgrupper har 404.000 kr. i medianformue dvs. den midterste person i formuefordelingen, hvis man forestiller sig, at samtlige voksne stiller sig op i en række. Omvendt er gennemsnitsformuen langt højere og over 1 mio. kr., hvilket skyldes, at nogle få har meget store formuer, og det trækker gennemsnittet op.

Derfor kunne Kristian Weise fra Cevea godt have tænkt sig at have set Skatteministeriets opgørelse med den rigeste ene procent frem for de rigeste 10 pct.

»Det ville have været interessant at se, hvordan det ser ud for den ene procent. Det er dem, der er interesse om internationalt. Og dem, der stikker af fra resten - også formuemæssigt. Det havde givet et bedre billede af formueuligheden,« argumenterer han.

Formue er i den grad nært knyttet til alder, og det skyldes igen, at formuer typisk opbygges gennem et helt arbejdsliv, så det er aldersgrupperne 50-59 år og 60-69 år, der sidder på flæsket, mens de er på vej mod pensionsalderen.

Derefter begynder det at falde fra 70 års alderen i takt med, at den opsparede formue forbruges, ligesom de 18-29-årige naturligvis kun lige er kommet i gang med formueplejen og derfor har de yngre aldersgrupper små eller negative formuer.

Af den årsag giver det ifølge Skatteministeriet ikke meget mening at sammenligne formuerne for 18-29-årige og f.eks. dem mellem 50 og 69 år. Derimod skal man sammenligne formuer aldersgrupperne imellem og ikke på kryds og tværs, da man sammenligner personer i vidt forskellige livsforløb og stadier af livet - og ikke mindst den naturlige formueopbygning.

Langt mere relevant er det at sammenligne formueforskelle blandt personer i samme aldersgruppe. Her konkluderer ministeriet i sin analyse, at det især er beskæftigelsesgrad, uddannelsesniveau og selvfølgelig indkomstniveau, der afgør, hvem der har de største formuer.

Kigger man på nettoformuer, hvor gælden er trukket fra, er det igen de 60-69-årige, der ligger i top med en nettoformue på 1.443 mia. kr. for hele denne aldersgruppe. Denne gruppe har også den højeste pensionsformue og flest finansielle aktiver. Derimod er det de 50-59-årige, der topper listen, når det gælder ejendomsformuer lidt foran de 40-49-årige, der igen ligger en smule foran de 60-69-årige.

På gældsfronten ligger både yngste og ældste voksne helt i bund, så gældssætningen begynder først for alvor i 30’erne, hvor de 30-39-årige samlet har en gæld på 455 mia. kr. og det topper i 40’erne, hvor gælden når 712 mia. kr., hvorefter gældsniveauet begynder at falde i 50’erne, inden det hele går op i en højere enhed fra 60 års alderen, hvor gælden er nedbragt og formuen og opsparingen topper.