Danske guldæg er fanget i medicinsk skruetvinge

Hundredvis af forskere, sælgere og kontorfolk er ved at blive hældt ud af hoveddøren hos et af de tre danske guldæg Novo Nordisk, Lundbeck eller Leo Pharma.

Inden for det seneste års tid har de tre medicinske selskaber bebudet fyringer af over 2.000 ansatte – torsdag var det hudspecialisten Leo Pharma, der skærer 400 stillinger væk – og andre 200 skal oprettes.

Det er ikke tilfældigt, at de tre kommer med enslydende meldinger. Det vurderer Steffen Thirstrup, der i mange år overvågede dem fra en lederstilling i Lægemiddelstyrelsen, og som nu arbejder som toprådgiver for medicinselskaber i firmaet NDA Regulatory Service AB.

Netop de danske selskaber sidder fast i en særlig suppedas.

»Det fælles udgangspunkt for den globale medicinbranche er, at det i de senere år er blevet sværere at finde ”blockbustere”, for alle de nemme opfindelser er gjort. Udfordringen er desto større for de danske virksomheder, fordi deres medicinske fokus er snævert, og derfor er de endnu mere følsomme,« siger Steffen Thirstrup.

En blockbuster er et lægemiddel, som sælger for mindst en milliard dollars om året. Dem var der et mylder af for ikke ret mange år siden, og tiderne var fede af patentbeskyttelse, tårnhøje priser og folkesygdomme, der tvang millioner, hvis ikke milliarder, af mennesker til at tage den rette medicin.

Men blockbusterne er blevet stadigt sværere at finde, for de berømte lavthængende frugter er plukket, syltet og spist: Den kolesterolsænkende medicin, de blodtrykssænkende supersællerter, de store smertestillende varemærker, de første effektive designerinsuliner er opfundet og løbet af af patent, så kopier af dem kan fås for en slik. Myndighederne gider ikke betale for nye opfindelser, med mindre de virkelig er markant bedre.

Den udfordring har ramt de danske selskaber særligt hårdt, fordi de er betydeligt mere specialiserede end de allerstørste globale medicinkoncerner. Arkeeksemplet er Lundbeck, hvis gigasællert, depressionsmedicinen Cipralex er løbet af patent i de senere år, og det har kostet Lundbeck milliarder af kroner i indtjening. Fordi Lundbeck alene fokuserer på sygdomme i centralnervesystemet, har patentudløbet været såre synligt.

Også Novo Nordisk fokuserer snævert - inden for diabetes, væksthormon og blødersygdomme. Så når insulinmarkedet for første gang for alvor rammes af kopikonkurrence - som det er sket i USA - gør det nas på Novo Nordisk.

De andre store globale koncerner har løst udfordringen med patentudløb, prispres og udfordringen med at opfinde nye supersællerter ved at købe op, fusionere og skabe kæmpe medicinkoncerner, der dækker en perlerække af sygdomsområder.

Men der har ikke været mange danske flag i bunkebryllupperne.

»Globalt er medicinalbranchen præget af opkøb og fusioner i jagten på fremtidens indtjening, men det kan de danske fondsejede virksomheder kun deltage i i mindre omfang, fordi de pga. ejerskabet ikke kan indgå i store sammenlægninger. Derfor er de nødt til at strømline deres organisation og deres fokus på hver sin måde, og det ser man i fyringsrunderne,« siger Steffen Thirstrup.

Både Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma har en fond som den kontrollerende aktionær, og via fundatserne – virksomhedernes grundlov – er det bestemt, at de ikke kan sælges til anden side.

Novo Nordisks bestyrelsesformand Sten Scheibye afviser dog, at fondsejerskabet har været en hindring for at tage del i de store virksomhedshandler, som de seneste år har præget den globale medicinalbranche. Det giver heller ikke mening at generalisere.

»Det er det enkelte selskabs situation, der er afgørende for, hvad der er relevant for selskabet og dermed dets aktionærer. I Novo Nordisk Fonden er vi i den heldige situation, at vi har et betydeligt kapitalberedskab. Hvis selskabet (Novo Nordisk, red.) ville et eller andet, ville vi også være villige til, og have mulighed for, at deltage,« siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo A/S, investeringsselskabet bag bl.a. Novo Nordisk og enzymselskabet Novozymes.

I mange år har et selskab som Novo Nordisk ikke indtjeningsmæssigt været tynget overhovedet. Diabetesspecialisten fra Bagsværd har en af medicinbranchens højeste profitmarginer – også i globalt perspektiv. Det skyldes ikke mindst, at det amerikanske marked har været en veritabel prisfest, hvor også Novo Nordisk løbende har kunnet sætte priserne op på sine produkter.

Men nu presser de amerikanske indkøbere priserne, som de europæiske myndigheder har gjort det længe - en generel udvikling, som også ligger bag nedskæringerne i Leo Pharma.

»Der er et fællestræk i, at medicinalmarkedet er præget af et øget og forståeligt pres på priserne. Det sætter et fokus hos alle medicinalselskaber på at skabe en effektiv forretning, så man fortsat er konkurrencedygtig,« siger Gitte Aabo, adm. direktør i Leo Pharma.

Er spareplanerne på tværs af selskaber ikke et resultat af, at det i mange år er gået godt, så der ikke har været fokus på at plukke de lavthængende frugter?

»Jeg anser det som vores opgave hele tiden af drive en effektiv forretning, og det forventer jeg også, at f.eks. Novo Nordisk og Lundbeck gør. Vi kan se, at vores konkurrenter på nogle områder driver deres forretning mere effektivt, end vi gør,« siger Gitte Aabo.

Nedskæringerne i branchen skal dog også ses i lyset af en årrække med optur i branchen, siger Tim Race, der er aktieanalytiker i Deutsche Bank og bl.a. har fulgt Novo Nordisk og Lundbeck tæt i mange år.

»Nedskæringerne sker ikke blandt de ansatte i første linje (bl.a. sælgerne, red.), men længere tilbage i organisationen. Så der er et element af trimning. I fede tider kan de fleste virksomheder godt lide at investere lidt ekstra, hvilket forbedrer fremtidsudsigterne, men også hjælper politisk, fordi det bremser dem i at offentliggøre latterligt høje indtjeningsmarginer. Det kan bruges som en stødpude, når tiderne ikke er så fede længere,« siger Tim Race, aktieanalytiker i Deutsche Bank.