Erhverv

Slagterigigant vil øge landmændenes indtjening med 720 mio. kr.

Slagterikoncernen Danish Crown har netop vedtaget en ny strategiplan, som skal forbedre indtjeningen med 720 mio. kr. Pengene sendes videre til selskabets ejere - de danske landmænd.

Artiklens øverste billede
Foto: Arkiv/JP

Danish Crowns repræsentantskab har netop vedtaget en strategiplan, som skal forbedre indtjeningen på flere tusinde danske landbrugsbedrifter.

»Udgangspunktet for den nye strategi er, at Danish Crown i fremtiden skal tjene flere penge, end vi gør i dag, og det skal være til gavn og glæde for ejerne. Derfor vil vi have et stærkere, mere profitabelt og fokuseret selskab,« siger Danish Crowns bestyrelsesformand Erik Bredholt.

Andelsselskabet Danish Crown er ejet af de danske landmænd, som årligt leverer 14,5 mio. grise til selskabet. Det svarer til 1,2 mia. kilo svinekød, og indtjeningen på hvert af disse kilo skal den kommende strategiperiode forbedres med 60 øre i forhold til et EU-indeks. Da stort set hele Danish Crowns indtjening udbetales til ejerne, er der tale om et samlet, årligt indtjeningsløft på 720 mio. kr. til de danske landmænd.

Efter en lang kriseperiode præget af slagterilukninger og udflagning af tusindvis af arbejdspladser har Danish Crown de seneste år haft en relativt stærk konkurrenceevne. Selskabet har formået at levere en indtjening og dermed svinekødsafregning til ejerne, som har matchet niveauet fra de store tyske slagterier.

Alligevel er der i den grad et akut behov for, at Danish Crown øger indtjeningen yderligere og dermed, sikrer de danske svineproducenter en bedre økonomi. Trods Danish Crowns relativt gode konkurrenceevne er realiteten, at det i en lang årrække har været en dundrende underskudsforretning for den gennemsnitlige danske landmænd, at producere slagtesvin.

Den dårlige økonomi i produktionen af slagtesvin skyldes blandt andet de danske rammevilkår, som på en række områder pålægger landmændene særregler og ekstraomkostninger. Landmændene har reageret ved at eksportere stadig flere smågrise levende til Tyskland, mens produktionen af slagtesvin i Danmark har været vigende. De seneste måneder har der været en fornuftig økonomi i produktion af slagtesvin, og der er en vis grøde i branchen, men i det store billede er der gennem de seneste syv år stort set ikke bygget nye stalde.

»En af de store udfordringer for Danish Crown er faldet i råvaregrundlaget i Danmark. Vi falder med 2-3 pct. om året. Kan vi sikre andelshaverne en afregning for deres grise, som gør det attraktivt at være slagtesvineproducent i Danmark, er jeg sikker på, vi får både flere grise til slagtning og dermed brug for flere hænder på slagterierne,« siger Erik Bredholt.

Hos svineproducenterne er der jubel over udsigten til en højere indtjening.

»Der er i den grad brug for pengene. Det er lige præcis det, der skal til for at bryde de seneste mange års fald i produktionen af slagtesvin,« siger Henrik Mortensen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

Danish Crowns nye strategiske indtjeningsmål skal være nået inden 2021. Hvordan strategiplanen i praksis skal udmøntes, vil selskabets koncernchef, Jais Valeur, løfte sløret for i næste uge.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.