Fortsæt til indhold

Her er fem livliner til konkursramte forsikringskunder

Advokater, ejendomsmæglere og bestyrelsen i Husejernes Forsikring kan godt forvente at blive sagsøgt af husejere, hvis der ikke findes en politisk løsning.

Erhverv

Efter Gable Insurance, der har solgt forsikringer gennem Husejernes Forsikring, er begæret konkurs, står tusindvis af danskere med ubrugelige forsikringer. Men de mange forsikringskunder kan muligvis rette erstatningskrav mod både rådgivere og bestyrelsen i Husejernes Forsikring.

»Med mindre der kommer en politisk løsning, forudser jeg, at der kommer sager mod ejendomsmæglere, advokater, husforsikringer og bestyrelsen i Husejernes Forsikring,« siger Simon Heising, der er advokat med speciale i forsikringsret hos Nexus Advokater.

Han er blevet kontaktet af en lang række kunder hos Husejernes Forsikring, der vil have ham til at undersøge, om der er basis for søgsmål.

»Nogle af klienterne er desperate. Jeg har klienter, hvor det drejer sig om millionbeløb. Det betyder, at de ikke har andet valg end at prøve at se, om de kan hente deres penge hjem et andet sted. Man kan diskutere, om det er ansvarspådragende eller ej, men det er aldrig sket før. De her stakkels mennesker har ikke noget alternativ. Så de vil formentlig gerne få sagerne prøvet, og man kan i hvert fald ikke sige, at der ikke er noget at komme efter,« siger Simon Heising.

Han er ved at undersøge, hvilke muligheder, som kunder hos Husejernes Forsikring, kan forfølge.

En af de kunder, der er villige til at gå hele vejen for at få de 80-100.000 kr., som hun har til gode ved Husejernes Forsikring, er Mari-Anne Bejlegaard.

»Det var afgørende, at min ejendomsmægler anbefalede Husejernes Forsikring. Nu har jeg kæmpet for at få erstatning i et år. Jeg er villig til at gå hele vejen,« siger Mari-Anne Bejlegaard.

Hun har ligesom en lang række andre kunder, som Finans har talt med, ikke fået noget at vide - fra hverken sin ejendomsmægler eller advokat - om, at der var en større risiko ved at købe ejerskifteforsikring ved Husejernes Forsikring.

Klik på billederne for at læse om de fem muligheder:

Artiklens emner
Husejernes Forsikring