Erhverv

Jurist: Domstole holder igen med at straffe pressefolk

Det er yderst sjældent, at en redaktionel medarbejder bliver idømt fængselsstraf, siger mediejurist.

Med en række betingede og ubetingede fængselsstraffe har Retten i Glostrup sat et foreløbigt punktum i den såkaldte Se og Hør-sag.

Den strengeste straf på halvandet års fængsel tilfalder den såkaldte tys-tys-kilde, mens tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup får et år og tre måneders fængsel.

Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste.

Selv om det ikke er overraskende, at retten har anset de anklagede for skyldige, er dommen mod Henrik Qvortrup alligevel opsigtsvækkende, siger Vibeke Borberg, der er forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

- Det er overraskende, at en redaktør skal i fængsel. Han har fået en ret hård fængselsstraf, og det er ikke hverdagskost i Danmark, at redaktionelle medarbejdere skal i fængsel, siger hun.

- Det skyldes på den ene side, at vi ikke har set sager af den her karakter tidligere. Samtidig er der tilbageholdenhed med at straffe medlemmer af pressekorpset, fordi medierne skal have ret frie arbejdsrammer.

Man skal helt tilbage til 1970'erne for at finde et eksempel på en journalist eller redaktør, der blev straffet med ubetinget fængsel for en redaktionel disposition.

De to menige journalister Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen er blevet idømt den mildeste straf. De har fået betinget fængsel i fire måneder.

Tidligere chefredaktør Kim Henningsen straffes med et års betinget fængsel, mens konstitueret chefredaktør i perioden mellem Qvortrup og Henningsen, Per Ingdal, frifindes.

Se og Hør-sagen begyndte at rulle, da det i 2014 kom frem, at Se og Hør via en kilde hos Nets havde haft adgang til en række kendtes og kongeliges kreditkortoplysninger.

- Medierne har ret vide rammer for, hvad de kan gøre researchmæssigt, når historierne har samfundsmæssig interesse. Det har de historier på Se og Hør ikke haft, siger Vibeke Borberg.

- Det er der sådan set ikke noget nyt i. Men dommen kan få den betydning, at medierne har fået en anden opmærksomhed på, hvornår det er berettiget at bruge mere vidtgående metoder.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.