Erhverv

Forsikringsbranchen vil sende konkurs-regning videre

Danske boligadvokater og ejendomsmæglere kan sammen med konkursboet bag Husejernes Forsikring se frem til en henvendelse fra forsikringsbranchen, der sidder med en regning på 150 mio. kr.

Artiklens øverste billede
Adm. direktør i brancheforeningen Forsikring & Pension, Per Bremer Rasmussen, går efter at sende regningen på 150 mio. kr. videre til konkursboet efter Husejernes Forsikring samt danske boligrådgivere og ejendomsmæglere. Foto: Polfoto

Det kommer til at koste forsikringsbranchens garantifond i omegnen af 150 mio. kr. at hjælpe de kunder, der havde tegnet ejerskifteforsikring hos Husejernes Forsikring.

Selskabet bag det danske selskab gik konkurs for 14 dage siden, og som en del af den aftale, der torsdag aften blev indgået på Christiansborg, skal garantifonden betale for de erstatningssager, der er undervejs fra 1.700 tidligere kunder.

Men den regning har branchen ikke tænkt sig at sidde alene med.

»Vi går efter at hente så meget som muligt i konkursboet i Liechtenstein, men der er også nogle ejendomsmæglerkæder, der har formidlet aftalerne og rådgivere, der har rådgivet ved at sige »bare snup den billigste forsikring«. Så der er boligadvokater, der skal berede sig,« sige Per Bremer Rasmussen, der er adm. direktør i brancheorganisationen Forsikring & Pension.

Aftalen koster ikke staten noget, men herfra vil man til gengæld se på ny lovgivning, der skal stramme op for udenlandske forsikringsselskaber, der via agenturer og uden samme garanti konkurrerer med Forsikring & Pensions medlemmer.

Hos foreningen Danske Boligadvokater forklarer formand Jan Schøtt-Petersen, at der ikke nødvendigvis er mange huskøbere blandt Husejernes Forsikrings kunder, der har brugt en rådgiver eller advokat, og derfor er det uklart, hvor mange rådgivere, der egentlig har formidlet kontakt til lige netop Husejernes Forsikring. Men han forstår godt, at forsikringsbranchen vil sende regningen videre.

»Jeg finder det helt naturligt, at man som den, der betaler, vil undersøge, om andre skal betale. Det er helt forståeligt,« siger han.

Vil I anbefale jeres medlemmer fremadrettet at rådgive om ikke at bruge de udenlandske selskaber?

»Det må blive en konkret vurdering. Lige så firkantet som det vil være at spørge om, om man kun vil anbefale at bruge danske selskaber, lige så firkantet er det med spørge, om man ikke vil. Det kommer an på produktet, men den nye aftale giver også udenlandske selskaber mulighed for at komme med i garantifonden,« påpeger formanden.

Alle danske forsikringsselskaber er med i garantiordningen, hvor de betaler 10 kr. pr. kunde.

Formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Torben Strøm, skriver i en mail, at »alt i alt er det selvfølgelig et problem, som forsikringsbranchen selv må løse,« men han glæder sig over, der er kommet en løsning.

Om udsigten til en regning til medlemmerne, skriver han:

»Det er fint nok, at forsikringsbranchen undersøger mulighederne, og hvis der er noget at komme efter, er det jo helt fair. Men grundlæggende skal en ejendomsmægler kunne stole på de udbydere af ejerskifteforsikringer, der er i Danmark. Og en ejendomsmægleren skal ikke føre kontrol med udbydernes soliditet eller andet. Det skal forsikringsbranchen og tilsynsmyndighederne naturligvis.« 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.