Erhverv

Blødende dansk tøjkæde er færdig med at masselukke butikker

Noa Noas kamp for at overleve ser ud til at virke, ifølge direktøren. Målet er at tjene penge på driften inden for et år.

Artiklens øverste billede
Henrik Aaen Kastberg, adm. direktør i Noa Noa, der i flere år har været ude i en regulær overlevelseskamp. PR-foto.

Det hårdt prøvede danske tøjfirma Noa Noa har tabt over 150 mio. kr. på fem år og har måttet lukke en lang række af sine butikker.

Men en omfattende redningsplan, som er sat i gang af de nye ejere, begynder nu at kaste positive resultater af sig.

For første gang i mange år er omsætningen i de Noa Noa-butikker, som har eksisteret i mere end et år, stigende. Samtidig er Noa Noa næsten færdig med at lukke urentable butikker.

»Vi har lukket 16 butikker i år og er nu efterhånden nede på et passende antal,« siger adm. direktør Henrik Aaen Kastberg.

Noa Noa har 76 butikker, hvoraf knap halvdelen er egne butikker og resten franchisebutikker. Målet er, ifølge Henrik Aaen Kastberg, at vokse igen, bl.a. ved at satse mere på engrossalg.

»Vi har i flere år fokuseret mest på monobrand-butikker (butikker med kun ét mærke, red.). I løbet af næste år kommer vi ud i flere multibrand-butikker (butikker med flere mærker, red.),« siger Noa Noa-direktøren.

Den tidligere så succesfulde modevirksomhed har i årevis været ude i en regulær overlevelseskamp. Det så ellers så lyst ud, da kapitalfonden Axcel i 2007 købte Noa Noa fra de to stiftere – brødrene Lars og Harald Holstein-Holsteinborg.

Dengang omsatte Noa Noa for over 600 mio. kr. og havde kæmpestore overskud.

Men finanskrisen ramte hårdt, og sammen med stor gæld, der var optaget i forbindelse med handlen, blev Noa Noa pludselig en kriseramt virksomhed.

Ved udgangen af 2014 valgte Axcel at afhænde tøjselskabet til en ny ejerkreds bestående af Christian Riisberg og Gustaf Öhrn, der er tidligere adm. direktør i sportskæden Stadium.

Siden er pengene fortsat med at fosse ud af Noa Noa, der har skåret fra og lukket butikker over hele landet. Indtil nu.

»Vi er på vej tilbage til rødderne med vores brand og står med en sundere forretning end for to år siden. Og vi begynder at se de første tegn på, at de forbedringer, vi har gjort, giver udslag i omsætningen,« siger Henrik Aaen Kastberg.

Udover at lukke butikker har Henrik Aaen Kastberg i de seneste år afskediget 40 pct. af medarbejderstaben i Noa Noas administration. En ny brandstrategi er blevet udarbejdet, og der er ansat en ny chefdesigner og et nyt produktteam, som igen skal gøre tøjmærket til en attraktiv vare.

I det seneste regnskabsår faldt Noa Noas omsætning med 100 mio. kr. til 310 mio. kr. Underskuddet var rekordstort - 49 mio. kr. – og der blev stillet spørgsmålstegn ved selskabets overlevelsesevne.

De mange butikslukninger betyder, at omsætningen i år igen bliver mindre, siger Henrik Aaen Kastberg. Der er også stadig underskud, men et mindre et af slagsen.

»Det kortsigtede mål er at nå et holdbart niveau, hvor vi kan levere en stabil forretning med overskud på driften. Der skal vi gerne være inden for et års tid. Herefter satser vi på, at forretningen kan begynde at vokse igen,« siger Henrik Aaen Kastberg.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.