Fortsæt til indhold

Amerikanske Qualcomm får milliardbøde i Sydkorea

Amerikanske Qualcomm, der laver chip til computere, er blevet idømt en bøde på 853 mio. dollars svarende til mere end 6 mia. kr., af de sydkoreanske konkurrencemyndigheder. Det skriver flere medier.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Bøden kommer, fordi chipkoncernen har misbrugt sin dominerende stilling på mobilmarkedet, lyder det fra myndighederne.

Den sydkoreanske Fair Trade Commission oplyser onsdag, at Qualcomm og datterselskaber har begrænset adgang til deres patenter og givet ugunstige vilkår for sin licens til producenterne af chip, skriver Bloomberg News.

Ifølge Bloomberg kalder det amerikanske selskab afgørelsen for "uden fortilfælde og ikke holdbar", og Qualcomm vil anke afgørelsen til Højesteret i Seoul. Afgørelsen skal ikke effektueres her og nu, og Qualcomm vil ansøge om udsættelse, indtil retten har set på sagen, siger Don Rosenberg, der er chipproducentens advokat.

Undersøgelsen mod Qualcomm startede allerede i 2014.

Artiklens emner
Qualcomm