Erhverv

Dansk lyddesign indleder global offensiv

B&O-datterselskabet B&O Play og konkurrenten Libratone satser voldsomt på global ekspansion.

Artiklens øverste billede
Det er blandt andet datterselskabet B&O Play, der har sat sig for at erobre verden uden for Danmark. Foto: Simon Fals.

God lyd kombineret med skandinavisk design ser ud til at være en god salgsvare i store dele af verden.

I hvert fald er hele to danske virksomheder med netop det som speciale i gang med at erobre markedsandele i Nordamerika, Europa og Asien.

Hos B&O Play, der er er et datterselskab fra det navnkundige B&O, er ambitionen klar.

- Vi vil være det førende brand indenfor audio lifestyle, siger global pr- og marketingmanager Anton Greiffenberg.

B&O Play laver højttalere og hovedtelefoner, der er målrettet brug af streamet musik fra for eksempel Spotify og andre lignende tjenester. Produkterne ligger i den dyre ende

Det har været så stor en succes, at omsætningen sidste år lå lige under milliarden og dermed er tæt på at udgøre 40 procent af hovedkoncernens samlede omsætning.

Hovedparten af omsætningen kommer fra eksport til andre europæiske lande samt USA, Kina og Japan.

- Men selv om vi er vokset hurtigt, opfatter vi stadig os selv som en slags start up. Det er en af vores styrker, siger Anton Greiffenberg.

I hælene på B&O Play er et andet dansk startup Libratone, der blev stiftet i 2009, men omstruktureret med ny kapitalstærk kinesisk ejer i 2013.

Libratone har hovedsæde i Københavns Nordhavn og satser ligesom B&O Play på danskdesignede højttalere og hovedtelefoner.

Og ligesom B&O rider Libratone på streamingbølgen, der har gjort det attraktivt at skrotte de gamle stereoanlæg til fordel for små højttalere med god lyd, der kan parres i en uendelighed, så man opnår stor lydeffekt.

- Vi har firedoblet omsætningen fra 2015 til 2016 og femdoblet antallet af solgte enheder, fortæller administrerende direktør fra Libratone, Jan McNair.

15 procent af Libratones højttalere og hovedtelefoner bliver solgt i Norden, mens 85 procent ryger til andre europæiske lande, samt Asien og Nordamerika.

Ifølge Jan McNair bygger virksomheden blandt andet på en stolt dansk tradition for at lave god lyd.

- Og så satser vi på et moderne dansk design, hvor vi er åbne for de ting, som man gerne vil have i andre lande.

Både B&O Play og Libratone har i den forgangne uge præsenteret de nyeste produkter på verdens største messe for forbrugerelektronik, CES, der har været afholdt i Las Vegas.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.