Otte reklamer der fik os til at tale om Tuborg
Tuborg har lavet en sjælden ændring af sit motto. Vi har været i arkivet og fundet eksempler på, firmaets evne til at sætte tydelige aftryk med sin markedsføring.
Tuborg har i mange år "gjort livet lidt grønnere", men nu skal vi til at lære et nyt motto at kende.
Det er sjældent, at Tuborg justerer sin reklameprofil. Vidste du for eksempel, at den ikoniske julebryg-tv-reklame har kørt over skærmen i 33 år?
Ikke mindst samarbejdet med reklamebureauet Wibroe Duckert & Partners har kastet nogle opmærksomhedsskabende reklamer af sig. Her er otte reklamer, som du måske kan huske at have trukket på smilebåndet over:
Tuborg har længe forsøgt at gøre sig til en naturlig del af det danske musikliv:
Introduktionen af den "originale" Tuborg Classic gjorde brug af en anden original:
Zlatko Buric gjorde sætningen "Ut af min kiosk!" til en fast frase:
Den fiktive countrysanger Tubby Gold gjorde massiv reklame for den gyldne dame:
Peter Frödin og Kirsten Lehfeldt fik hele landet til at sige: "capice" og "freeesh" i reklamefilmene, der typisk blev afsluttet med sætningen: "Det er en om'er!".
Julebryg-reklamen blev første gang vist i biografer i 1984. I dag er den nærmest blevet synonym med julen på lige fod med "Last Christmas" og "Det' Jul Det Cool".
I 1994 fik reklamedrengene også givet Tuborg en del opmærksomhed. Det var med den mandlige hovedperson, der i takt med sin rus bliver mere og mere overbevist om, at han sidder over for en storflirtende kvinde. En reklame som næppe ville få adgang til reklameblokken anno 2017.