Fonde mister milliarder: Den politiske sparekniv rammer fremtidens vækstmotorer
Statslige fonde, som skal støtte iværksætteres og små virksomheders innovative ideer, er siden 2010 blevet halveret. Konsekvensen er, at potentielle vækstvirksomheder aldrig ser dagens lys, mener bl.a. Dansk Industri.
Selvom mindre virksomheders svingede evne til at digitalisere og tænke nyt er en af de største bremseklodser for dansk vækst, har skiftende regeringer skåret markant i de statslige fonde, som skaber innovation og digitalisering i erhvervslivets underskov.
Årsagen er, at de seneste finanslove er endt med nedskæringer på de forskningsmidler, som går til statslige fonde. Det gælder bl.a. Innovationsfonden, Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), Markedsmodningsfonden og Det Frie Forskningsråd.
Men når fondene får sparekniven, bliver det sværere at løfte vækstlaget under de store selskaber, lyder kritikken fra Dansk Industri.
»Det virker selvmodsigende, at politikerne igen og igen understreger behovet for innovation og digitalisering i små- og mellemstore virksomheder, mens de samtidig skærer i de fonde, som støtter innovationen i netop disse virksomheder. På den måde går vi glip af nye virksomheder og højteknologiske projekter, som aldrig ser dagens lys,« siger forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
Ifølge en analyse fra Dansk Industri er det politiske mål om, at Danmark skal investere mindst en pct. af BNP i forskning, kun opretholdt på grund af øgede kommunale og regionale investeringer i området. Statens bevillinger er derimod faldet fra 0,88 pct. af BNP i 2009 til 0,76 pct. i 2016.
Konsekvensen er, at potentielle vækstmotorer må gå i glemmebogen.Peter Høngaard, direktør i Innovationsfonden.
Hos Innovationsfonden, som støtter iværksættere, forskere og mindre virksomheder, er bevillingsniveauet barberet fra 2,1 mia. kr. i 2010 til 1,25 mia. i 2017. Det kan tydeligt mærkes på fondens muskler, mener direktør i Innovationsfonden, Peter Høngaard:
»Vi har brugt 10 år på at få dansk universitetsforskning op i verdensklassen. Men når man skærer kraftigt i statslige fonde, kommer den forskning ikke samfundet til gavn. Man afkobler simpelthen ledet mellem forskningen og innovative virksomheder, og konsekvensen er, at potentielle vækstmotorer må gå i glemmebogen.«
Kritikken får også medløb fra innovationsprofessor ved Syddansk Universitet, Mette Præst Knudsen. Hun kalder besparelserne for »enormt kritisk« for mindre tech-virksomheders betingelser for at udvikle sig:
»Når den største udfordring for mindre virksomheder er innovation og kommercialisering af teknologi, er det uforståeligt at sparre på de fonde, som netop skal afhjælpe den problemstilling. Man kan dog diskutere, om vejen til fondsmidlerne skal ændres, fordi de i dag rammer dem, som i forvejen er innovative, og ikke dem, som mangler innovation i forretningen.«
