- For abonnenter
Hvad kan Jim og Jørgen, som andre danske bestyrelsesstjerner ikke kan?
Indsigt: Vi kipper med klaphatten over Jim Hagemann Snabe og Jørgen Vig Knudstorps bestyrelsesposter i globale gigantkoncerner som Siemens og Starbucks. Men hvorfor slår så få danskere til hos verdens allerstørste selskaber? Forklaringen er ret enkel, mener Stine Bosse, Nils Smedegaard Andersen og en stribe eksperter.
Det skete med seks dages mellemrum, og hvis der havde været tale om et tilsvarende sammentræf på himlen over os, ville stjernekiggerne stadig sidde forbløffet tilbage med lys i øjnene.
Den 24. januar blev Legos forhenværende topchef Jørgen Vig Knudstorp nomineret til en plads i bestyrelsen hos den amerikanske kaffekolos Starbucks.