De åbne fængsler er plaget af vold og trusler mod medarbejderne

I 2012 modtog politiet 45 anmeldelser om vold og trusler mod ansatte i de åbne fængsler. Sidste år var tallet steget til 124, viser tal fra Kriminalforsorgen. Den udvikling er »helt uacceptabel«, mener Marianne Fæster Nielsen, HR-chef i Direktoratet for Kriminalforsorgen, og flere peger på et forrået miljø som årsag.

Ifølge HR-chefen skyldes en del af stigningen, at Kriminalforsorgen har indskærpet, at alle strafbare forhold skal politianmeldes, »men der har utvivlsomt været en forværring af volden og truslerne, når stigningen er så stor«, siger hun.

Flere fængselsledere og tillidsfolk fortæller, at der er sket en generel forråelse i takt med, at man har trukket spritbilisten og andre småkriminelle ud af fængslet og over til afsoning med fodlænke. I stedet er flere voldelige fanger med forbindelse til rocker- og bandemiljøet flyttet ind, lyder det fra bl.a. Fængselsforbundet.

»Vi håndterer nu fanger i de åbne fængsler, som fængslerne hverken fysisk eller bemandingsmæssigt er gearet til. Det slider på personalet, og efter min bedste overbevisning bliver vi dårligere til at resocialisere de fanger, der sidder der,« siger formand Kim Østerbye.

Sikkerhed i fængslerne

Lene Elsig Theilgaard, institutionschef på Kragskovhede Fængsel, mener ligeledes, at udviklingen hæmmer arbejdet med de indsatte, og tilføjer:

»Åbne fængsler bygger på en forudsætning om, at de indsatte kan indordne sig.«

Mens retsordfører Trine Bramsen (S) ønsker både flere ressourcer og styrkede kompetencer i Kriminalforsorgen, vil retsordfører Preben Bang Henriksen (V) i de kommende forhandlinger om en flerårsaftale om Kriminalforsorgens økonomi se på »en omstrukturering af ressourcerne«.

I et skriftligt svar understreger justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han har nedsat en taskforce, der skal se på problemet, og at han ser det som en målsætning i forhandlingerne, at sikkerheden i fængslerne skal være i top.