Fortsæt til indhold

Dansk stjernearkitekt skal bygge stadion i Grønland

Den anerkendte, danske arkitekt Bjarke Ingels' tegnestue skal tegne nyt fodboldstadion i Nuuk.

Arkitekt Bjarke Ingels kommer vidt omkring med sin arkitektoniske kreationer. Nu skal hans tegnestue slå folderne i Grønland. Foto: Jonathan Bjerg Møller
Erhverv
/ritzau/

Grønland skal have nyt fodboldstadion, og den verdensberømte, danske arkitekt Bjarke Ingels’ tegnestue skal stå bag tegningerne.

Det skriver det grønlandske medie Kalaallit Nunaata Radioa, KNR.

Det indendørs fodboldstadion skal ligge i den grønlandske hovedstad, Nuuk. Stadionets langside skal bestå af store glaspartier, som skal vende ud mod fjorden, så tilskuerne kan have glæde af udsigten.

Bjarke Ingels har ifølge KNR store forventninger til det kommende fodboldstadion, som i fremtiden skal blive et samlingspunkt for indbyggerne i Nuuk.

- Tanken er simpelthen at gøre det her sted til et nyt kommercielt og kulturelt centrum i Nuuk, siger Bjarke Ingels ifølge KNR.

Artiklens emner
Bjarke Ingels Group
Bjarke Ingels