Erhverv

Stig Jensen og Hans Henriksen scorer millioner år efter år på Suzuki-biler

Andersen Motors har de seneste 13 år haft et samlet overskud tæt på 400 mio. kr. Det nyeste regnskab er det bedste i 10 år.

Artiklens øverste billede
Stig Jensen og Hans Henriksen ses her på et billede fra 2003, hvor de overtog ledelsen og ejerskabet af Andersen Motors. Foto: Andersen Motors

Japanske biler har gennem en årrække forgyldt to erhvervsmænd fra Køge.

Stig Jensen og Hans Henriksen har siden 2003 været indehavere af koncernen Andersen Motors, der ejer Suzuki Bilimport Danmark, og som samlet har haft et overskud på knap 400 mio. kr. de seneste 13 regnskabsår.

Det nyeste regnskab fra 2015/2016 viser et overskud efter skat på 36,5 mio. kr., det bedste resultat i mere end 10 år for Andersen Motors.

Omsætningen i Andersen Motors var på 786,7 mio. kr. i seneste regnskabsår. Heraf stod Suzuki Bilimport Danmark for 764 mio. kr.

Hans Henriksen, ejer og daglig leder af Andersen Motors sammen med Stig Jensen, indrømmer da også, at Suzuki-bilerne er det forretningsområde for Andersen Motors, der genererer flest penge.

»Suzuki var den væsentlige årsag til, at Andersen Motors løftede omsætningen i 2016. Forøgelsen skyldes en god introduktion af Baleno (ny Suzuki-model, red.), der har været med til at hæve vores bilsalg fra 8.000 biler i 2015 til næsten 9.000 biler i 2016,« siger han til Finans.

Selvom det seneste overskud var det højeste i mere end 10 år, var det kun marginalt bedre end året før trods det markante løft i omsætningen. Men det er der ifølge Hans Henriksen en god forklaring på.

»Det skyldes den intensive priskonkurrence på bilmarkedet, som betyder mindre dækningsgrader,« siger han.

Udover Suzuki Bilimport Danmark består Andersen Motors-koncernen også af selskaberne Tourgear Nordic, Nedvejning.dk, E-Parts og Andersen Motors Ejendomme.

60-årige Stig Jensen og 56-årige Hans Henriksen har været ansat i Andersen Motors i henholdsvis 38 og 34 år. Siden 1994 har de været en del af ledelsen i koncernen, men i februar 2003 overtog de samtidig ejerskabet af Andersen Motors.

Tidligere ejede Allan F. Andersen koncernen, og han fortsatte i Andersen Motors' bestyrelse efter salget af sine aktier. Allan F. Andersen stoppede dog i bestyrelsen i 2006.

Stig Jensen og Hans Henriksen ejer Andersen Motors gennem to personlige selskaber. De to ejere har trukket samlet 54 mio. kr. ud af Andersen Motors i udbytte de seneste fem år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.