Formand: »PostNord er på godt og ondt en supertanker«
Trods milliardunderskud og politisk krisestemning mener PostNords bestyrelsesformand, at de for lang tid siden lagde den helt rigtige strategi. Fremtiden er pakker, og om få uger ved de, hvor dyr omstillingen bliver.
Den nye produktionsmodel i Postnord kommer til at indebære et mindre fokus på brevdelen af forretningen.
Det siger PostNords bestyrelsesformand, Jens Moberg.
»Vores strategi var klar for fire år siden: Vi skulle gå fra at være et brevfirma med pakker til at være et pakkefirma med breve. Det lyder meget enkelt, men det er meget svært,« siger han og fortsætter.



