- Opdateret 03/03/2017 kl. 17:18
Legoklodsen er kun lidt mindre "nice" end Rolex
Lego er sprunget fire pladser op på listen over brands med verdens bedste omdømme.
Lego er en af de bedst ledede varemærkekoncerner i verden. Derfor er klodsen sprunget fire pladser op på en andenplads på listen over de mest anerkendte mærkevarer eller brands i verden.
Det viser den seneste opgørelse fra Reputation Institiute.
Øverst på listen er det eksklusive urmærke Rolex.
»Den årlige Global RepTrak 100 fokuserer på de selskaber, som i sandhed forstår, hvad de står for og hvordan de kan styrke det følelsesmæssige bånd til deres interessenter på tværs af de markeder, de er på,« forklarer Reputation Institute.
Top 10 | Samlet score |
Rolex | 80,38 |
Lego | 79,46 |
Disney | 79,19 |
Canon | 78,28 |
78,22 | |
Bosch | 78,13 |
Sony | 77,74 |
Intel | 77,74 |
Rolls-Royce | 77,66 |
Adidas | 77,27 |
Kilde: Reputation Institute
Analytikerne fra Reputation Institute skriver, at Lego især vinder frem på listen på grund af den generelle ledelse af selskabet, mens Rolex især henter sine point på selve produktet og service.
Lego blev i februar i en anden måling tildelt en førsteplads som verdens stærkeste brand af Brand Finance.
Her måles også på en række forskellige parametre - bl.a. ledelsen i virksomheden og hvor mange der kender brandet.
»Legos appel spænder over generationer; lige som den kreative frihed det giver børn, appellerer brandet til voksnes nostalgi. Det undviger generelt kønsopdelt marketing og ved at appellere ligeligt til drenge og piger maksimerer det størrelsen på dets geografiske mål,« skrev analytikerne fra Brand Finance.
Top 10 | Samlet score |
Lego | 92,7 |
92,1 | |
Nike | 92,1 |
Ferrari | 91,9 |
Visa | 91,5 |
Disney | 91,3 |
CNBC | 91,3 |
PWC | 90,9 |
Johnson&Johnson | 90,1 |
McKinsey | 89,8 |
Kilde: Brand Finans