Erhverv

Ved du hvorfor dine ølflasker er grønne?

Der er en helt simpel forklaring på, hvorfor ølflasker har den farve ølflasker har. Også selv om det egentlig ikke længere er nødvendigt.

Din øl kommer oftest pakket ind i en grøn eller brun flaske. Det var oprindeligt for at beskytte øllet mod solens skadelige UV-stråler. Nu er det blevet tradition Foto: Martin Bubandt. Foto: Martin Bubandt

Har du nogensinde undret dig over, at langt de fleste ølflasker enten er grønne eller brune?

Det skyldes ikke bryggeriernes ønske om et bestemt "udtryk" eller design. Det er kun blevet sådan af rent praktiske årsager.

Da øl begyndte at komme på markedet for alvor i det 19. århundrede, var flaskerne typisk i klar og gennemsigtig glas. Men hvis ølflaskerne fik lov til at stå for længe i solen, blev øllet dårligt og begyndte at lugte.

For at holde solens UV-stråler ude, gik bryggerierne over til farvet glas. I første omgang var det især brunt glas, man brugte.

Men under Anden Verdenskrig opstod der mangel på brunt glas og derfor skiftede mange til grønt som også var den billigste løsning.

Den tradition holder i vid udstrækning ved, selv om bryggerierne i dag kan lægge en beskyttelse ind i gennemsigtige flasker og dermed blokere for de skadelige UV-stråler. Eksempelvis sælges den mexicanske øl Corona udelukkende i gennemsigtige flasker.

For Danmarks vedkommende har man ydermere siden 1938 skulle mærke flaskerne med tydeligt "ØL" præget ind i bunden.

Ifølge Det danske Ølakademis hjemmeside blev mærkningen indført, for at komme et omfattende flaskesvind til livs. Producenter af andre drikkevarer "stjal" simpelthen flaskerne og brugte dem til deres egen produkter.

Og nu vi er ved helt nødvendig og opbyggende trivialviden, så er flaskerne riflet i bunden - en roulette-ring - for at undgå skader på flasken: Det varme glas kan, når det står på det køligere transportbånd, få små revner. Dette undgås, når kontakten til båndet mindskes ved rifler. Roulettering anvendes på det meste glasemballage.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også