»87.000 medarbejdere har arbejdet et helt år. Resultatet er et tab på 13 mia. kr. Det er jo tragisk« - læs om Mærsks generalforsamling minut for minut

Opsplitning. Formandsskift. Rekordunderskud. Cheffyring. Nordsø-aftale. Digitalisering. Kundekritik. Kursskifte.

Jo, der var nok at snakke om, da landets største selskab – A.P. Møller-Mærsk – tirsdag formiddag holdt ordinær generalforsamling og samlede tusindvis af aktionærer i Bella Centret. Her fik de foruden et tilbageblik på 2016 også lejlighed til at hilse på ejerfamilien samt mulighed for at spadsere gennem et temaområde med de nye skarpe optegninger, transport og energi, som omdrejningspunkt.

Her er generalforsamlingen i sin helhed.

10.00: Dannebrog vajer side om side med det lyseblå Mærsk-flag foran Bella Center. Inden for svingdøren står Lars Erik-Brenøe - skibsrederens højre hånd gennem mange år og en af de tungeste skikkelser i kulissen - med en øretelefon, klar til at hilse på bestyrelsesmedlemmerne, når de ankommer. Det gør de på nogenlunde samme tidspunkt. Først Niels B. Christiansen, som for få dage siden annoncerede, at han stopper som topchef for Danfoss til sommer. Hvad der så skal ske, har han ikke lyst til at sætte ord på denne formiddag. Dernæst ankommer den afgående bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen. Storsmilende som altid. Og mere glad end vemodig, fortæller han.

»Det har været en fantastisk rejse gennem 18 år. Nu glæder jeg mig til et nyt kapitel i mit liv,« siger Michael Pram Rasmussen, foran presselinjen i gulvet.

Kort efter forsvinder striben af journalisten over mod svingdøren. Ane og Robert Uggla Mærsk er ankommet. Sidstnævnte er også fåmælt.

»Det er formanden, som er den vigtigste person i dag,« lyder det fra Robert Uggla, mens hans mor et par meter derfra ikke slipper så nemt. Det er hendes opgave at forholde sig til det signal, som opsplitningen af Mærsk sender. Og ikke mindst - de spørgsmål, der trænger sig på i form af ejerfamiliens rolle fremover og udskilningerne af de enkelte selskaber.

»Jeg kan jo ikke komme nærmere ind på, hvad vi vil eller ikke vil. Det må fremtiden vise. Men I ved jo allesammen, at mit hjerteblod ligger i hele A.P. Møller-Mærsk,« siger Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og bevæger sig mod den store sal, eskorteret af Lars Erik Brenøe og tæt forfulgt af journalisterne.

Lige foran indgangen møder hun den kommende formand, Jim Hagemann Snabe, og udveksler et par høftligheder. Derefter går de ind i de blå omgivelser med verdenskortet på store gardiner og den syvtakkede stjerne bag bestyrelsesbordet. Generalforsamlingen er klar til at blive skudt afsted.

10.30: »Ja, klokken er 10.30, og jeg vil gerne byde jer allesammen velkommen,« siger Michael Pram Rasmussen og overlader derfor ordet til dirigenten Søren Meisling, der som det første udpeger talerstolen til de menige aktionærer midt i rummet - måske med tanke på, at der sikkert er masser af spørgsmål at tage fat på i denne omgang.

10.35: Formandens beretning - det store slagnummer - begynder. Michael Pram Rasmussen starter indledningsvist med at tale om forandringens år. »2016 var et skelsættende år. Den 23. juni meldte bestyrelsen ud, at vi var i gang med at arbejde på en ny selskabsstrategi. Ved samme lejlighed foretog vi en ændring i direktionen. Den store kursstigning siden da, skyldes næppe vores økonomiske resultater, så vi tillader os at fortolke det som en stor opbakning til den nye kurs og farvellet til det konglomerat, der har tjent os så godt i mange år.«

10.40: Bestyrelsesformanden fremhæver Maersk Line, APM Terminals og Maersk Oil, fordi førstenævnte er blevet mere konkurrencedygtig trods svære betingelser i 2016, næstnævnte er ledende, mens sidstnævnte er profitabel trods olieprisfaldet. Siden 2010 har Mærsk i snit leveret 7 pct. i afkast af den investerede kapital, fortsætter formanden i samme spor. Han nævner også, at selskabet har en egenkapital på 32 mia. dollars - og takker medarbejderne. »Men faktum er, at vi ikke har skabt en stor nok vækst i hovedforretningen de seneste 10 år - vores investeringer skal derfor målrettes mere,« lyder det.

10.45: Opsplitningen af selskabet hviler overordnet set på en strategi om at udnytte Mærsks markedsposition og tænke mere innovativt, ikke mindst i form af digitalisering og dataindsamling i logistikdivisionen, som kunderne - heriblandt Flexport, som Finans har beskrevet det - efterspørger. Derudover lægger den nye selskabsstruktur op til at finde flere synergier mellem de enkelte selskaber under Mærsk-stjernen, der for år tilbage ellers skulle arbejde mere selvstændig for ikke at blive alt for afhængige af indtjeningen fra hinanden.

10.50: »Det er ikke alle vores planer, vi kan offentliggøre på grund af konkurrence- og børsregler,« forklarer Michael Pram Rasmussen, men røber dog, at Mærsk har etableret en decideret digital enhed. »Særlig interesse har der forståeligt nok været i pressen om Tyra-feltet. Aftalen sikrer, at vores arbejde kan fortsætte - en genopbygning af feltet vil blive en katalysator for hele den danske udvinding i Nordsøen.«

10.55: »Med den nye strategi og nye ledelse på plads, er det det rette tidspunkt for mig at træde tilbage som bestyrelsesformand,« lyder det fra Michael Pram Rasmussen, som herefter introducerer sin afløser, Jim Hagemann Snabe, inden han slår over i den finansielle del af beretningen. »Det er naturligvis med stor utilfredshed, at jeg som formand må rapportere om et underskud på 1,9 mia. dollars i 2016,« siger Pram og betoner, at selskabet har været oppe imod faldende fragtrater og oliepriser - derudover ærgrer han sig over, at Qatar-olieforretningen ikke forlænges. Bestyrelsen anbefaler et udbytte på 150 kr. pr. aktie til en pålydende værdi af 1.000 kr. Det svarer til en samlet udlodning på 3,1 mia. kr.

11.00: Formanden overlader atter ordet til dirigenten, der præsenterer Claus B. Møller fra ATP. Han takker for beretningen. »2016 blev et meget svært år for Mærsk. Det kunne vi tale meget længe om, men eftersom strategien er blevet ændret, ville det være forkert at dvæle så meget ved det, for den nye kurs virker mere proaktiv end længe. Vi kan stå med et nyt og meget mere agilt transportselskab om få år. Det bliver spændende at følge,« siger ATPs underdirektør for danske aktier, Claus Berner Møller, og fastslår, at den afgående bestyrelsesformand har grund til at være tilfreds med sit arbejde på trods at store svingninger i markedsmekanismerne fra år til år - hvis den nye strategi dog vel at mærke lykkes. Det får Michael Pram Rasmussen til at takke og understrege, at den nye strategi altså hviler på skarpslebne selskaber i forvejen.

11.10: Dansk Aktionærforening tager ordet fra pulten midt i den store sal. »87.000 medarbejdere har arbejdet et helt år. Resultatet er et tab på 13 mia. kr. Det er jo tragisk. Jeg takker Michael Pram Rasmussen for den dedikeret indsats gennem mange år og byder Jim Hagemann Snabe velkommen,« lyder det fra pulten, hvor der også udtrykkes tilfredshed med, at Snabe har skåret ned på antallet af sine bestyrelsesposter forud for sin nye rolle hos Mærsk, idet han er trådt ud af SAP og B&O. Spørgsmålet - som vi til sidst når frem til - er, om det ville give mere mening for Mærsk at være et asset light-selskab, altså en forretning med lidt mindre kapital bundet i skibe og lidt mere bundet i logistiksystemer. Michael Pram Rasmussen rejser sig op og replicerer, at det er herligt at være i gang med spørgerunden. Sådan for alvor.

11.15: »Jeg synes stadigvæk, at vi trods alt skal huske, at der har været et positivt resultat i virksomheden på 711 mia. dollars før nedskrivninger. Det er ikke rart ikke at tjene penge, men vi skal glæde os over, at vi er foran vores konkurrenter på vores EBIT-marginer,« siger Pram og forholder sig asset light-modellen. Her gælder det for Mærsk om, fastslår han, at have kundekontakten selv og at stræbe efter den bedst mulige fleksibilitet ved både at eje skibe og chartre dem kombineret med udbygningen på det digitale logistikområde. Pram forholder sig også til USA's nye præsident, Donald Trump, og hans opgør med frihandelsaftaler. »Der opstår hele tiden udfordringer rundt omkring i verden. Det må vi leve med,« lyder det pragmatisk fra Pram.

11.20: Rune Lund fra Kritiske Aktionærer er næste mand ved talepulten i midten af salen. »Man bliver lidt imponeret, når det igen lykkes at presse regeringen og det danske folketing til at gøre det, som denne koncern kræver,« siger han spidst om Nordsø-aftalen, der indebærer en skatterabat til A.P. Møller - Mærsk på 5 mia. kr., fordi det er nødvendigt for landets største selskab at investere en masse penge i udbygningen af Tyra-feltet. »Mærsk har sørme også fået Socialdemokraterne og SF med. Jeg tager hatten af. I må sørme være dygtige,« fortsætter Rune Lund sarkastisk, inden han spørger bestyrelsesformanden, om en lukning af oliefeltet vitterligt var på tale - eller blot en tom trussel?

11.25: »Ja, men jeg siger også tak til Rune Lund, for jeg er glad for at få lov til at snakke mere om dette spændende emne,« svarer Michael Pram Rasmussen. »Jeg skal ikke kommentere på, hvilke partier der er smarte eller ikke-smarte, for jeg går ud fra, at de alle kan se, at denne aftale også er gavnlig for Danmark,« fortsætter formanden og afviser, at der har været tale om en trussel i forhandlingsspillet: »Man lukker altså ikke et felt som Tyra-feltet ned fra den ene dag til den anden. Det skal iværksættes i flere år i forvejen, og overvejelserne skal meddeles til børsmyndighederne, hvilket vi gjorde i 2016. Så vi har såmænd blot overholdt spillereglerne.«

11.30: Næste i talerrækken er Frank Aaen (EL), som siger tak for velkomsten med tanke på de mange "ååååhr"-udbrud i salen. Det er en fast tradition, at folketingspolitikeren stiller spørgsmål på generalforsamlingen på vegne af Kritiske Aktionærer - og som sædvanligt hæfter han sig ved Mærsks samlede skattebetaling til den danske stat, som Frank Aaen finder for lille og sammenligner med en stribe andre institutioner. Aaen vil gerne have formanden til at bekræfte, at Mærsk i nogle tilfælde har betalt negativ skat. Derudover kritiserer han ophugningen af skibe på strande i Indien og Bangladesh, som Mærsk tidligere har taget afstand fra.

11.40: Michael Pram Rasmussen kigger dybt på sin noteseddel forud for sit svar på spørgsmålet om den negative skat. »Vi betaler skatten dér, hvor vi tjener pengene. Det er jo hele pointen. Hvis man tror, at al skat skal betales i Danmark, så er man forkert på den, for det ville være at snyde de lande, hvor vi opererer og ansætter folk,« siger formanden og understreger, at Mærsk ikke betaler selskabsskat, men tonageskat, på sine rederiaktiviteter. Derefter vender han sig mod den anden halvdel af spørgsmålet. »Om jeg er stolt over ophugninger på strandene i Indien? Ja, det er jeg - og vi vil også fortsætte med det. Hvorfor nu det? Hvad sker der? Jo, man skal forstå, at vi - med to undtagelser, hvor vi blev snydt af vores samarbejdspartner - har formået at øge standarden i industrien. I 2015 og 2016 har vi været i dialog med særligt et værft om at forbedre standarderne efter FNs Hong Kong-konvention, så vi med eksemplets magt kan vise fremgangen. Hvem er det, der gør en forskel? Det gør vi, så ja, jeg er stolt over det.«

11.50: Det er nu blevet tid til spørgsmål på engelsk i og med, at Steven Jandel fra organisationen International Transport Workers Federation har bedt om foretræde for den 12 mand store bestyrelse, hvor Michael Pram Rasmussen, Søren Skou, Jim Hagemann Snabe, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Niels Jacobsen og Jan Leschly sidder tættest på talerstolen, mens Robert Mærsk Uggla og Niels Bjørn Christiansen - de andre alment kendte skikkelser - sidder et par pladser derfra. Spørgsmålet fra salen viser sig i øvrigt at være en kommentar. Et tak for et godt samarbejde og en opfordring til at styrke dialogen endnu mere, hvilket bestyrelsesformanden kort efter kvitterer for.

11.55: Turen er kommet til de menige aktionærer. En mand ved navn Bjørn Hansen siger, at Rockefeller - som Mærsk Mc-Kinney Møller ved sin død blev sammenlignet med - investerede mere i raffinaderier end i olieudvinding. Samtidig foreslår han også Mærsk at lave brintmotorer til sine containerskibe, fordi de dermed kan operere mere smidigt. »Jeg kan godt afsløre, at vi ikke har haft olieraffinaderier som et tema på vores bestyrelsesmøder,« svarer Pram og forklarer, at selskabet har fokus på at få felterne til at køre godt. Hvad angår brintmotorer, så er det heller ikke en konkret plan - men en hel energiafdeling arbejder udelukkende på at optimere brændstofforbruget, lyder det fra formanden, som betoner, at Mærsk har den mest energivenlige flåde i verden.

12.00: Aktionæren Ole Dam har fundet vej til talepulten og kritiserer "Politikens smædekampagne" omkring skrotningen af skibe i Indien og Bangladesh. »Vi opererer på et internationalt marked på de vilkår, der gælder på godt og ondt. Derfor er sådan en smædekampagne hykleri af værste skuffe, når man tænker på, at Politiken tjener penge på at sælge sexannoncer til faldne kvinder.« Det får Michael Pram Rasmussen til at konstatere for sjov, at moral er godt, og at dobbeltmoral er dobbelt så godt - men at Mærsk, alvorligt talt, gør en masse for at forbedre forholdene i Indien og Bangladesh.

12.10: Det er nu lidt over halvanden time siden, at generalforsamlingen gik i gang, og vi er nu nået til sidste mand i talerækken - en mand, som foreslår Mærsk at investere i Københavns største turistattraktioner og hotelfaciliteter. Ikke mindst Tivoli. »Tak for idéen, men det ligger uden for vores go,« siger Pram til forsamlingens morskab.

12.15: Årsrapporten godkendes, idet ingen gør indsigelser. Det samme er tilfældet for udbyttebetalingen. Under dette punkt meddeles det også, at Michael Pram Rasmussen ikke genopstiller, og at det er bestyrelsens intention at konstituere Jim Hagemann Snabe som ny formand. Det får sidstnævnte til at rejse sig op og indledningsvist takke sin forgænger for sit lange virke - 18 år i bestyrelsen, heraf 14 år som formand. »Forandringer og forbedringer er gennemført, så A.P. Møller - Mærsk i dag står på et solidt fundament, finansielt såvel som ledelsesmæssigt, forud for de store forandringer, der forestår. Lad mig sige det med det samme. Der er ingen magiske tricks eller snedige genveje. Strategien kræver hårdt arbejde, hvis vi skal lykkes med den. Heldigvis er Mærsk begunstiget af en dygtig ledelse og en bestyrelse, hvis samlede kompetencer matcher udfordringen,« siger Jim Snabe og forklarer, at han er stolt og ydmyg over at overtage posten. Strategien betyder - fortsætter han - at Mærsk skal binde de enkelte selskaber tættere sammen og være meget ambitiøs på det digitale felt. »Når jeg har takket ja til opfordringen om at blive den næste formand, er det dels ud fra min respekt for selskabet og værdigrundlaget, og dels fordi Mærsk spiller en stor rolle inden for den fremtidige samhandel. Det gør formandsposten til en af mest spændende opgaver, jeg overhovedet kan forestille mig,« afslutter han.

12.20: Er der andre kandidater til bestyrelsen, spørger dirigenten, hvilket atter får forsamlingen til at grine afdæmpet - for nej, det er ikke tilfældet. På tilsvarende vis bliver PriceWaterHouseCoopers genvalgt som revisionsselskab.

12.25: Michael Pram Rasmussen vender tilbage til talerstolen med bestyrelsens forslag om at blive bemyndiget til at udbetale ekstraordinært udbytte i tiden frem mod næste generalforsamling uden først at skulle indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. »Det kan blive et vigtigt værktøj i vores kapitalstrukturer og de løsninger, vi måtte finde inden for vores oliedivision,« siger Pram med afsæt i den del af Mærsk, der ikke blot bliver udskilt fra transportdivisionen, men tillige forventes at blive solgt, børsnoteret eller overtaget af holdingselskabet. Bestyrelsen ønsker også - siger formanden efter godkendelsen af dette forslag - at ændre sin vederlagspolitik, så bestyrelsen og direktionen modtager aktieoptioner frem for præstationsbetingede bonusser. Det er en langt mere enkel, fair og gennemsigtig model, mener Michael Pram Rasmussen. Også dette punkt vedtages i form af tavshed fra salen.

12.30: Generalforsamlingen er slut. Michael Pram Rasmussen fortæller, at han vil savne mødet med aktionærerne. »Jeg håber, at solen vil skinne på jer resten af dagen.«