Bagmandspolitiet beskyldes for læk i bestikkelsessag
Danmarkshistoriens største sag om bestikkelse af offentligt ansatte tager ny drejning.
Bagmandspolitiet bliver beskyldt for at tilgodese it-selskabet Atea i en omfattende sag om bestikkelse.
Det er rivalen 3A-it og en chef i selskabet, som har sendt en klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Det skriver Børsen.
Kritikken drejer sig om den del af bestikkelsessagen, hvor Atea har politianmeldt 3A-it for at stjæle fortrolige oplysninger.

