Erhverv

Milliardstrid martrer nordisk kapitalfonds jyske industrieventyr

Bladt Industries er røget i voldgift over en ordre på samlet 1,2 mia. kr. Slagsmålet komplicerer et eventuelt exit for kapitalfonden Nordic Capital.

Artiklens øverste billede
Bladt Industries' fabriksanlæg i Aalborg.

Aalborgensiske Bladt Industries er endt i et stort økonomisk slagsmål, der risikerer at koste dyrt, og som komplicerer et eventuelt salg af virksomheden for dets ejer, kapitalfonden Nordic Capital.

Ifølge Finans’ oplysninger har Bladt Industries siden 2014 været uenig med en kunde om de samlede regninger for byggeriet af 41 kolossale stålfundamenter til havvindmølleparken Baltic 2 i Østersøen.

Det er nu endt i en international voldgiftssag, der ifølge Bladts seneste regnskab kan få ”betydelige” økonomiske konsekvenser for firmaet - i både positiv og negativ retning.

Ifølge Finans’ oplysninger var værdien af ordren til Baltic 2 på ca. 1,2 mia. kr., men Jan Kjærsgaard, adm. direktør i Bladt Industries, ønsker ikke at oplyse beløbet, som han mener at have til gode og forventer at modtage.

»Voldgiftssagen er optaget i Bladts regnskab ud fra en vurdering af sagens forventede og realistiske udfaldsrum i tæt samarbejde med eksterne uafhængige eksperter med dyb indsigt i sagen,« siger han.

Det er ikke umiddelbart muligt at aflæse af regnskabet, hvor meget tvisten drejer sig om, men Bladt fik sit første underskud i 10 år i 2014, da uenighederne startede.

Siden er firmaet begyndt at tjene penge igen, og stålspecialisterne regner da også med at vinde sagen.

En voldgift kan imidlertid strække sig over mange år, og den økonomiske usikkerhed kan gøre det vanskeligere for Nordic Capital at sælge selskabet, som man har ejet siden 2012.

Det er Bladts byggeri af stålfundamenter som dette, der vejer mere end 600 ton, som er centrum i et stort økonomisk slagsmål. Bladt bygger fundamenter for dets kunder, men designer dem ikke selv. Hvis der sker ændringer i designet undervejs i byggeriet, er det dyrt at foretage ændringer.

Ifølge Finans’ oplysninger blev byggeriet af fundamenterne til Baltic 2 forsinket, og det krævede bl.a. en masse dyrt overarbejde.

»Jeg vil ikke kommentere på den specifikke sag, men Bladt bygger generelt fundamenter med udgangspunkt i kundens design. Ændres dette design undervejs, f.eks. som følge af myndighedskrav eller andet, så vil Bladt modtage en merbetaling for disse ændringer og en evt. tidsforlængelse for afleveringen.« siger Jan Kjærsgaard.

De manglende betalinger fra kunden - et konsortium bestående af tyske Hochtief og belgiske Geosea - har nu ført til en international voldgiftssag.

Sagen er ikke blevet nemmere af, at Hochtief siden har solgt sin forretning inden for offshorevind, og sagen er dermed overgået til jurister.

Lars Terney, partner i NC Advisory A/S, som rådgiver Nordic Capitals fonde, afviser, at Bladt kan blive presset til at forlig, fordi sagen gør det svært for kapitalfonden at sælge selskabet.

»Nordic Capital er selvfølgelig helt opmærksomme på, at en modpart kan tro, at man kan slå mønt på at vente med betalinger. Det har vi selvfølgelig taget vores forholdsregler for,« siger han.

Ifølge Lars Terney har Nordic Capital tidligere haft held med at isolere et økonomisk og juridisk slagsmål, så det ikke spændte ben for en salgsproces. Det skete bl.a., da kapitalfonden solgte Nycomed til Takeda, hvor Nycomed havde et udestående patentslagsmål, som blev holdt ude af transaktionen – og senere vundet med stor økonomisk gevinst for kapitalfondens investorer.

Derudover kan det være en mulighed at fortsætte som ejer af Bladt længere, end kapitalfonde typisk har for vane, for at sikre den maksimale værdiskabelse.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.