Bilimportører om kæmpeforskelle på identiske bilers registreringsafgift: Det er systemets skyld
De Danske Bilimportører erkender, at den samme bil ikke altid betaler den samme registreringsafgift. Men løsningen er ikke nye politiske lappeløsninger, lyder meldingen.
Det nuværende system for registreringsafgifter er ingen sikkerhed for, at to naboer med identiske biler også har betalt den samme afgift for bilen i carporten.
Det erkender Gunni Mikkelsen, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
»I dag betaler alle ikke den samme registreringsafgift for den samme bil, og det vil vi gerne gøre op med,« siger Gunni Mikkelsen.


