Novo-direktør: Guldhåb er vores prøvekanin
De magtfulde amerikanske indkøbsorganisationer får industrien til at tænke nyt. Novo Nordisk vil belønnes, når lægemidlerne virker, og her spiller selskabets bedst sælgende lægemiddel en nøglerolle.
Novo Nordisk har taget hul på det, der meget vel kan være fremtiden for alverdens medicinalselskaber i en tid, hvor den store prisfest i USA ser ud til at lakke mod enden.
Det danske medicinalselskab har nemlig udpeget sit storsælgende lægemiddel Victoza som en slags prøveballon for, hvad man gerne vil lave meget mere af; resultatbaserede kontrakter.

