Hundredvis af dømte slipper for at betale millionbøder til Skat

Det er ikke kun almindelige danskeres gæld til det offentlige, som myndighederne har problemer med at kradse ind.

De sidste fem år har politi og Skat heller ikke inddrevet hundredvis af millionbøder til private og virksomheder, som f.eks. har begået groft skattesvig, bedrageri eller afpresning. Det viser data fra Skat, som Efterforskerne på P1 har fået aktindsigt i.

På fem år har politi og domstole videresendt 318 ubetalte kæmpebøder - alle på over en million kroner - til inddrivelse hos Skat.

Af en samlet bødesum på 1,7 milliarder kroner er det lykkedes Skat at inddrive 13 millioner kroner.

Det er altså mindre end én procent af den samlede bødesum, der er blevet inddrevet på fem år, viser aktindsigten fra Skat.

En af de millionbøder, der aldrig er blevet betalt, stammer fra firmaet Sunprojuice i Sorø. Firmaet blev i 2013 idømt en bøde på 6 millioner kroner og yderlige konfiskation af 5 millioner kroner for at have solgt en række saftkoncentrater, som var blandet op med billigere æblesaftkoncentrater - uden at kunderne var informeret.

På den måde kan en konkurs være vejen uden om at betale en kæmpebøde, som et firma er idømt.

- Du kan konstruere dig ud af det ved f.eks. at gå konkurs, siger Erik Würtz Knudsen og understreger, at han ikke var administrerende direktør på det tidspunkt, ulovlighederne foregik, og at han ikke personligt er dømt for noget.

Efterfølgende er stumperne af konkursboet Sunprojuice købt op og fortsat i et nyt navn og med en ny ejer, hvor bøden ikke er fulgt med.

Sunprojuices bødefidus er langt fra et enestestående tilfælde, siger advokat Lars Lindencrone Petersen, partner hos Bech-Bruun med speciale i bl.a. konkurser og strafferet.

- Når der er tale om en konkurs, så ryger bødekravet aller bagerst i køen, hvor de ved normal inddrivelse står forrest. Og virkeligheden er; der bliver aldrig noget tilbage til bøder. Ikke en øre. Og en bøde forsvinder fra jordens overflade, når en konkurs er afsluttet, siger Lars Lindencrone Petersen.

Den manglende inddrivelse af bødestraffe kan skade den almindelige borgers tiltro til systemet, vurderer Lars Lindencrone Petersen.

- Det er væsentligt for den almene accept af straffesystemet, at straffe, der bliver pålagt, også bliver fuldbyrdet. Derfor er det selvfølgelig utilfredsstillende, hvis den fuldbyrdelse ikke finder sted. Så kan folk sige - hvad er egentlig meningen med det hele, der sker jo ikke noget, lyder det fra Lars Lindencrone Petersen.

Hos Skat forlyder det, at der er flere årsager end konkurser til den manglende inddrivelse af millionbøder. Bl.a. at personer, der idømmes bødestraffe, mangler betalingsevne.

- Skats inddrivelsesmuligheder er lovgivningsmæssigt begrænset til at inddrive gæld hos personer med betalingsevne. Det betyder, at Skat ikke kan inddrive bøden ved fx lønindeholdelse hos personer i den såkaldte lavindkomstgruppe, skriver Skat i en mail til Efterforskerne på P1.

Lovgivningen rummer en mulighed for, at en bødestraf kan ‘forvandles’ til en fængselsstraf, hvis den dømte på ingen måder kan betale bøden af. Men i praksis bliver den mulighed sjældent benyttet, vurderer advokat Lars Lindencrone.

- Det almindelige indtryk er, at afsoning af bødeforvandlingsstraf er noget, der sker ganske sjældent. Så hvis de ikke har penge, og når en bødeforvandlingsstraf sjældent bliver til noget, så er den gustne realitet, at man kan pålægge folk en straf, uden at der sker noget, siger Lars Lindencrone Petersen.

Efterforskerne på P1 har bedt Justitsministeren og Skatteministeren om en kommentar til, hvorfor så mange økonomiske straffe reelt ikke fuldbyrdes. Det har de ingen kommentarer til. Justitsministeriet henviser til, at inddrivelse af ubetalte bøder er Skatteministerens bord, og Skatteministeren har ikke haft tid til at give en kommentar.