NCC ser et stort marked i at spare dig for kø på motorvejen

Mobile autoværn, som sørger for, at der er flest vognbaner i retningen med mest myldretidstrafik, kan vise sig at blive en god forretning for NCC. Entreprenørgiganten er i hvert fald klar til at investere i den mobile autoværnsløsning.

»Det varer ikke længe, før vi får vores egen maskine og går i gang med at producere vores egne autoværn i Norden. Når det næste projekt står for døren, vil vi investere,« siger Ivan Pedersen, direktør i NCC Vejservice.

Tidligere på ugen gik NCC, som er eneforhandler af systemet udviklet af den amerikanske koncern Lindsay, i gang med at køre maskinen på Køge Bugt Motorvejen. Den skal flytte autoværnene, som består af betonblokke, to gange i døgnet, mens der er vejarbejde, for at sikre, at trafikken glider bedst muligt.

Opgaven for Vejdirektoratet er den første opgave, NCC har vundet med det mobile autoværnssystem, og det er første gang, at det har været anvendt i Norden. NCC har lejet autoværnet og maskinen fra Lindsay-forhandlere i England og Holland til Køge Bugt-projektet, da det er et kort projekt, og der ikke umiddelbart er nogen andre projekter på bedding, når det er afsluttet i slutningen af august.

»Vi taler med vejvæsenet i Sverige og Norge, og vi er også i gang med at tage kontakt til kommuner. Det er kun dialog, og der er ingen konkrete projekter endnu,« siger Ivan Pedersen.

NCC, som er en svensk koncern, men som er til stede i de nordiske lande, er overbevidst om, at de mobile autoværn vil vinde ind på de nordiske markeder både som en løsning ved vejarbejder, men også som en permanent løsning på vejstrækninger, der er ramt af meget trafik.

På Golden Gate Bridge i San Francisco kører den såkaldte Barrier Transfer Machine permanent for at lette trafikken på broen mest muligt.

»Som vi hører det, er der så stor interesse for at bruge autoværnene, så vi har ikke fantasi til at tro, at det ikke vil blive brugt i fremtiden. Der er trafikale problemer ved byerne Købehavn, Stockholm og Oslo, så vi tror på, at det har en fremtid,« siger Ivan Pedersen, som også tror, at løsningen vil blive brugt permanent:

»Jeg håber, at der hvert år kommer et midlertidigt projekt i et af de tre nordiske lande, og jeg har en ambition om, at der inden for fem år er et permanent projekt i hvert af de lande.«

Ivan Pedersen ser et lige så stort potentiale i de permanente og de midlertidige projekter, men han siger samtidig, at nytænkning tager tid, og at der går en rum tid, inden folk har taget det til sig.

Det ligger ifølge Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet, ikke lige for for Vejdirektoratet at anvende systemet permanent på bestemte strækninger for at skabe mindre myldretidstrafik.

»Jeg vil tro, at det kun er relevant for os at kigge på det i forbindelse med vejarbejde. Det ville kræve en forholdsvis dyr driftsomkostning at have det kørende permanent. Der sidder to mand i maskinen, som skal køre to gange i døgnet, plus at der skal holdes opsyn,« siger han.

På Køge Bugt Motorvejen flytter Barrier Transfer-maskinen autoværnene om formiddagen mellem kl. 10 og 11, så der er fire spor klar i sydgående retning, når folk skal hjem fra København om eftermiddagen. Mellem 19-20.30 flytter maskinen betonklodserne tilbage, så der er fire spor til morgentrafikken i nordgående retning.

Robin Højen Madsen vil endnu ikke slå fast, om Vejdirektoratet vil bruge løsningen i fremtiden. Det er for tidligt at sige, og Vejdirektoratet vil evaluere projektet, når det er afsluttet. Umiddelbart siger han dog, at det virkede upåklageligt en morgen, han selv kørte igennem i nordgående retning mod København.

Sådan fungerer de mobile autoværn på Køge Bugt Motorvejen:

Trafikafskærmningsprojektet har været i udbud, og ifølge Robin Højen Madsen er løsningen med de mobile autoværn op mod 10 mio. kr. dyrere end en mere traditionel løsning, der koster et sted mellem 3-5 mio. kr. Vejdirektoratet anslår, at den samfundsøkonomiske besparelse ved at bruge løsningen ligger på 300 mio. kr. Det var ifølge projektlederen baggrunden for, at Vejdirektoratet har valgt at afprøve systemet.

En konkurrerende virksomhed ved navn Systemafspærring bød også på Vejdirektoratets projekt og havde i sit tilbud fået en pris fra NCC på at leje udstyret, men NCC var billigst og vandt.

Jesper Drejer, som er adm. direktør og medejer af Systemafspærring, roser Vejdirektoratet for at have valgt en utraditionel løsning.

»Det er positivt, at Vejdirektoratet har valgt sådan en løsning, så det ikke hele tiden kun drejer sig om økonomi og den billigste pris,« siger han og tilføjer, at han tager hatten af for, at NCC har lavet et godt forarbejde.

Ifølge Jesper Drejer er Vejdirektoratet blevet mere og mere åbne over for at kigge på løsninger, der måske er dyrest lige nu og her, men som er billigst på længere sigt ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

Netop den økonomiske aspekt gør, at det ifølge NCC kan være sværere at overbevise kommunerne om at tage løsningen med de mobile autoværn til sig.

»De kroner, der er sparet samfundsøkonomisk, kan kommunerne ikke ligge ind i deres budgetter, og der ligger en udfordring,« siger Ivan Pedersen.

Han siger dog samtidig, at kommunerne kan blive attraktive at bo i, hvis deres infrastruktur virker:

»Hvis du f.eks. vil bo i Hillerød, men du samtidig ved, at du hver morgen skal bruge lang tid på at sidde i kø på at køre ind til København, så vælger du måske en anden bopæl.«