Fortsæt til indhold

Her kom turisterne i Danmark fra i 2016

Danmark havde mindst 10 mio. flere udenlandske overnatninger end de andre skandinaviske lande i 2016.

Erhverv

Når turisterne sætter kursen mod Skandinavien, er det oftest med Danmark som destination. Det viser en ny opgørelse fra VisitDenmark.

Med lige over 26 mio. overnatninger fra udenlandske turister er Danmark langt foran vores broderlande i nord til trods for vores ringe størrelse.

Både Norge, Sverige og Finland havde mindst 10 mio. færre overnatninger fra udenlandske turister end Danmark i 2016.

Det var særligt tyskerne der i stor stil valgte at tage til Danmark. Mere end 14,8 mio. af de udenlandske overnatninger i Danmark i 2016 var tyskere, der lagde vejen forbi.

Ifølge Helle Damkjær, analysechef hos VisitDenmark, skyldes de mange flere udenlandske overnatninger i Danmark, at danskerne længe har lejet deres private ferieboliger ud til udenlandske turister. Noget især tyskerne benytter sig af.

»Vi er et stort turistmarked i forhold til vores størrelse. Vi er begunstiget af det tyske nærmarked, men også vores tradition med at udleje vores private ferieboliger trækker mange gæster til, særligt tyske,« siger hun.

Det er særligt europæiske lande, der dominerer de udenlandske overnatninger i Danmark. Kun USA sniger sig med i top 10, mens Kina ligger lige uden for på 11. pladsen med 221.467 overnatninger. En stigning på 400 % siden 2008.

Her kan du se, hvilke udenlandske nationaliteter, der havde flest overnatninger i Danmark i 2016

LandAntal overnatniger
1.Tyskland14.801.477
2.Norge2.528.860
3.Sverige1.816.193
4.Holland1.238.709
5.Storbritannien898.832
6.USA631.564
7.Italien341.739
8.Frankrig244.648
9.Schweiz231.112
10.Spanien229.121
Kilde: Danmarks Statistik
Artiklens emner
VisitDenmark
Helle Damkjær