Erhverv

Nye EU-regler kan fyre op under danske topchefers lønfest

Danske topchefers kontante lønpakker er steget med over 10 pct. om året siden 2013. Nye EU-regler i 2019 vil formentlig presselønnen endnu højere op, tror Deloitte.

Nykredits adm. direktør Michael Rasmussen, Genmabs adm. direktør Jan van de Winkel, Lundbecks adm. direktør Kåre Schultz og Nets adm. direktør Bo Nilsson

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Danske topchefers lønstigninger har givet almindelige lønmodtagere massivt baghjul de seneste fire år, og nye EU-regler tegner nu til at give cheflønningerne et yderligere skub opad.

Ifølge nye tal fra konsulent- og revisionsfirmaet Deloitte er topcheferne i 16 af landets største, børsnoterede virksomheder steget med 10 pct. om året. Deres bonus er steget med 22 pct. om året. Dertil kommer aktier.

Men cheflønningerne skal formentlig højere op. Nye EU-regler vil fra 2019 gøre lønposerne mere gennemsigtige, og det vil give lønpres opad, tror Deloitte.

»Tallene viser, at der allerede i nogle år har været en tendens til stigende lønpakker til de adm. direktører, og den ser ud til at fortsætte – ikke mindst som følge af de nye EU-regler. Samtidig vil en større del af lønpakkerne i Danmark blive variable,« siger Martin Faarborg, partner i Deloitte.

Til sammenligning er lønnen for en privatansat lønmodtager steget med 6 pct. - til sammen over hele perioden.

Martin Faarborg henviser til et direktiv, som blev vedtaget i EU i sidste måned, og som skal hældes ned i dansk lovgivning i løbet af de næste to år. Det skal øge gennemsigtigheden betydeligt for de børsnoterede selskabers lønpakker til den øverste ledelse.

»Der vil komme krav om en stigende gennemsigtighed om lønpakkernes sammensætning og deres størrelse. Det vil, viser erfaringerne, betyde, at de adm. direktører kan pege på naboens lønpakke og kræve det samme, og det vil skabe en inflation, forventer vi,« siger Martin Faarborg.

Han har ingen holdning til, om det er rimeligt eller ej, at lønpakkerne formentlig vil stige.

ATP, en af landets største investorer, er betænkelig. Adm. direktør Christian Hyldahl er enig i, at gennemsigtigheden kan få direktørerne til at kræve lige så meget i løn som naboen - eller mere.

Nye EU-regler

Aktionærrettighedsdirektivet blev vedtaget i april.

Medlemslandene skal implementere det inden for 24 måneder.

Direktivet vil øge gennemsigtigheden i en række forhold:

- Hele lønpakken til den samlede ledelse skal offentliggøres - og den skal bidrage til langsigtede interesser og bæredygtighed fro selskabet

- De reelle ejere af selskabet skal oplyses

- De store aktionærer skal offentliggøres, og det samme skal rådgivere og nærtstående parter

For aktionærerne vil gælde, at de får lov at stemme om bestyrelsens forslag til en lønpakke til ledelsen. Hvert land skal beslutte, om afstemningen skal være afgørende eller blot vejledende.

Når bestyrelsen har fremlagt lønpakken, er den forpligtet til at følge den - ledelsen må altså ikke modtage anden aflønning end den, aktionærerne er blevet informeret om.

»Det kræver lederskab fra alle partner. De, der skal rekruttere den nye direktør, skal ikke lade sig presse af en gennemsnitsbetragtning, de skal være ærlige over for sig selv og dem, de rekrutterer, og sige, at de ikke går efter at være lønførende, men i stedet tilbyder en pakke med et interessant job, der motiverer udover selve lønnen,« siger Christian Hyldahl.

Både ATP og Dansk Aktionærforening glæder sig dog over den kommende gennemsigtighed. Men begge mener, de nuværende lønninger er passende.

»Vores vurdering er, at de nuværende lønniveauer for topchefer er nogenlunde afpasset nordiske forhold og altså passende. Enkelte har stukket ud – Genmab, Carlsberg, Nets – men det har så også vakt meget opmærksomhed,« siger Niels Mengel, formand for Dansk Aktionærforening.

De største pakker
I de seneste måneder har der været flere eksempler på lønposer af forskellig slags, som har vakt opmærksomhed og forargelse. Nogle af dem er:
  • Nets: I alt 70 medarbejdere og ledere havde købt sig ind i et aktieprogram, der ved børsintroduktionsdatoen var 1,8 mia. kr. værd. Siden er aktien faldet markant. Topchef Bo Nilssons aktieportion var ved børsnoteringen mere end en halv milliard kroner værd.
  • Kåre Schultz: Da han forlod Novo Nordisk i 2015, fik han 73 mio. kr. i fratrædelse. Hans årsløn som topchef i Lundbeck i 2016 var 38 mio. kr.
  • Lars Rebien Sørensen: Den nyligt fratrådte Novo-topchef har fået en fratrædelsesbonus på små 66 mio. kr. Desuden har han ifølge årsregnskabet en aktiebeholdning, der er omkring 100 mio. kr. værd.
  • Jan van de Winkel: Genmab-topchefen fik i 2016 en årsløn på 23,5 mio. kr. Men derudover har han aktier og warrants for over 1 mia. kr.
  • Michael Rasmussen: Nykredit-topchefen har fået et års løn på 12 mio. kr. ekstra for at blive frem til 2019.
  • Danfoss: Selskabets top-trio med adm. direktør Niels B. Christiansen fik i 2016 115 mio. kr. i løn. Ud af det er 74 mio. kr. bonusser.
  • Christian Junker: Den mangeårige direktør i det landmandsejede grovvareselskab Danish Agro får 21 mio. kr. i gyldent håndtryk, når han til efteråret går på pension.
  • Efter et 2016, hvor Carlsbergs topchef Cees 't Hart samlet fik 36,1 mio. kr. i lønpakke, hvoraf de 12 mio. kr. er fast løn, besluttede selskabet, at hans langsigtede aktiebaserede incitamentsinstrumenter fremover årligt kan andrage en værdi, svarenede til tre gange hans faste årsløn.

BRANCHENYT
Læs også