Erhverv

Danskerne: Topcheferne får for meget i løn

To ud af tre danskere mener, at topcheferne får for meget i løn. Hver tredje mener, at det faktisk er alt for meget. De synes, at cheferne skulle skele mere til de almindelige lønmodtageres lønudvikling.

Danskerne er stærkt engagerede i topchefers lønninger, og to tredjedele af befolkningen mener, at topcheferne får for meget i løn. Foto: Magnus Holm

Efter måneder med en stribe af opsigtsvækkende sager om topchefers lønpakker synes danskerne, det er nok. Topchefen får for mange penge.

Det viser en Wilke-måling, som Jyllands-Posten/Finans har fået lavet.

68 pct. af de i alt 2.000 adspurgte danskere mener, topchefernes løn er for høj.

»Jeg synes ikke, det er overraskende, at mange danskere mener, topcheferne tjener for meget. Men jeg synes, det er tankevækkende, at det er en opfattelse, der går hen over de politiske skel og indtjeningsniveau,« siger Ken Bechmann, der er professor i finansiering ved handelshøjskolen CBS, og som forsker i topchefers lønpakker.

Målingen viser, at over halvdelen af vælgerne i alle partier mener, topcheferne er for højt lønnet - undtagen i Liberal Alliance og De Radikale, hvor det er lidt færre.

For høj! mener de fleste

Vælgerne fra Liberal Alliance og De Radikale er de mindst skeptiske, når det gælder topchefernes lønninger. Men i alle andre partiers vælgerkreds mener over halvdelen, at deres løn er for høj eller alt for høj.

Hvordan synes du generelt, at danske topchefer er aflønnet?

(andelen af vælgere, der siger, lønnen er for høj eller alt for høj)

Socialdemokratiet 73,1 pct.

De Radikale 46,4 pct.

De Konservative 64,3 pct.

Nye Borgerlige 72,5 pct.

SF 76,9 pct.

Liberal Alliance 42,6 pct.

Dansk Folkeparti 80,2 pct.

Venstre 51,6 pct.

Enhedslisten 84,8 pct.

Alternativet 77,5 pct.

I alt 67,9 pct.

Kilde: Wilke

Signalet er klart, at emnet er populært ude ved voksdugene og plankebordene.

»Det viser meget tydeligt, at topchefernes løn er noget, der optager danskerne. Fokus bliver så ikke mindre af, at der med jævne mellemrum er skandaler om emnet. Det har der i øvrigt været i mange år,« siger Ken Bechmann.

En aktiepakke til Nets-chefen Bo Nilsson til en værdi af en halv mia. kr. har vakt forargelse siden Nets' børsnotering i september, og i Novozymes fik topdirektør Peder Holk Nielsen en lønpakke på 20,8 mio. kr. efter et år, hvor aktionærerne løbende var blevet pelset af en støt faldende aktiekurs. I marts stemte storinvestoren ATP nej til en lønpakke i Carlsberg, der kan give direktørerne en årlig aktiebonus på tre gange den faste årsløn.

En Deloitte-analyse viser, at topcheferne i 16 af de største danske børsnoterede selskaber i perioden 2013-16 har haft en stigning i basislønnen på 10 pct. om året og en stigning i bonus på 22 pct. per år.

I samme periode har den gennemsnitlige lønmodtager i det private haft en lønstigning på 6 pct. sammenlagt over hele perioden.

I Wilke-målingen siger et klart flertal - næsten 3/4 af de adspurgte - at de enten er enige eller meget enige i, at der for at sikre en sammenhængskraft i samfundet skal være en rimelig sammenhæng mellem udviklingen i topchefers og lønmodtagernes aflønning.

Men det tror Lars Frederiksen ikke, er vejen frem. Han er formand for Komiteen for God Selskabsledelse og desuden med i bestyrelsen for en række selskaber, bl.a. Augustinus Industri og Matas og Widex.

»Mange incitamentsprogrammer er jo sådan strikket sammen, at hvis virksomheden går dårligt, eller aktiekursen falder, så falder direktørens løn også. Det ville vel ikke være hensigtsmæssigt at lave samme regel for lønmodtagerne,« siger Lars Frederiksen.

Han mener, det må være op til aktionærerne at bestemme lønningerne.

Men bestyrelserne skal lytte til danskerne, mener Christiian Hyldahl, adm. direktør i ATP.

»Virksomhedsledere kan ikke ignorere den diskussion, der foregår om bl.a. topchefers lønninger og sammenhængskraften i samfundet,« siger Christian Hyldahl.

BRANCHENYT
Læs også