Kort nyt om skat: Vinforening var ikke almennyttig
En forening, der havde til formål at arrangere vinture og udbrede kendskabet til vin, kunne ikke anses som en almennyttig forening i skattemæssig forstand, og foreningen var derfor skattepligtig af foreningens erhvervsmæssige indkomst.
Foreningen oplyste, at den havde til formål, at arrangere vinsmagninger, vinture samt andet for medlemmer og udbrede kendskabet til vin. Dette blev bl.a. gjort ved arrangering af en vinfestival, som medlemmerne var med til at arrangere. Foreningen havde ca. 140 medlemmer fra flere byer.
Landsskatteretten anførte i sin begrundelse, at for at et formål…



