Erhverv

Torben Mouritsen solgte magten i Normal - nu er formuen mangedoblet

På ganske få år er Torben Mouritsen blevet en yderst velhavende mand.

Artiklens øverste billede
Torben Mouritsen har været med til at stifte både Wupti og Normal. Foto: Ole Lind

Den driftige erhvervsmand Torben Mouritsen har ramt en guldåre med butikskæden Normal, som han var med til at stifte for fire år siden.

I hvert fald steg overskuddet i hans personlige holdingselskab med over 250 mio. kr. i 2016 - samme år som han og andre ejere af Normal solgte aktiemajoriteten i butikskæden til Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen.

Samtidig steg egenkapitalen i Torben Mouritsens holdingselskab med knap 500 pct., så han nu er god for 384 mio. kr.

Nøgletal i TMOU HOLDING ApS de seneste fem regnskabsår:

Mio. kr. 2012 2013 2014 2015 2016
Resultat efter skat 0,9 3,1 4,8 54,8 319
Egenkapital 11,8 14,4 18,4 67,2 384,2

Finans har gerne villet tale med Torben Mouritsen om det nye regnskab, men han har ikke ønsket at medvirke.

Udover sin ejerandel på mellem 10 og 14,99 pct. i selskabet bag Normal, ejer Torben Mouritsen også aktier i en række ejendomsselskaber. Det er dog Normal, der er den mest veldrevne forretning af dem, Torben Mouritsen har ejerandele i.

Det blev bevist i maj, da Normal i sit seneste regnskab for første gang kunne fremvise en fordoblet omsætning og et tocifret millionoverskud. Det var endda på trods af, at Normal i løbet af 2016 åbnede 51 nye butikker.

»Årets resultat er tilfredsstillende, ikke mindst set i lyset af den kraftige ekspansion med deraf følgende opstartsomkostninger, afskrivninger, vækst i organisationen og investeringer i nye it-systemer,« skrev Normal-ledelsen i regnskabet.

Normal blev stiftet i 2013 af Torben Mouritsen og Bo Kristensen. Nøgleordet bag butikskædens succes er såkaldt parallelimport. Det vil sige, at Normal køber varer fra EU-lande med et lavere købekraftindeks, importerer dem til Danmark og sælger dem til en pris, der i visse tilfælde er væsentligt lavere end hos konkurrenterne.

Hurtigt fik konceptet succes, og i 2014 købte Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller-koncernen, 25 pct. af aktierne i Normal for et ukendt millionbeløb. Han har siden købt op i kæden og er altså nu majoritetsaktionær med en aktieandel på over 65 pct.

Torben Mouritsen er stadig direktør i Normal og er desuden kendt som stifter af onlineportalen Wupti, der sælger elektronik og hårde hvidevarer.

Han har desuden været topchef i Punkt1 og ansat i Dansk Supermarked.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.