Fortsæt til indhold

På auktion: Bliver dette verdens dyreste retro-sneakers?

Auktionshuset Heritage sælger i weekenden et par ekstremt sjældne sneakers til højestbydende. Åbningsbuddet er på 15.000 dollars, og der er et Apple-logo på siden.

Erhverv

Hvis man er til retro-sneakers, er der en enestående mulighed for at erhverve sig et par i denne weekend.

Auktionshuset Heritage har sat et par specialfremstillede medarbejdersko fra Apple til salg. De er fra de tidligere 1990'ere, og startbuddet er 15.000 dollars (100.000 kr.), men de kan ende med at blive solgt for 30.000 dollars, skriver tyske Handelsblatt.

Ifølge Heritage blev de hvide sneakers »produceret eksklusivt for medarbejdere ved Apple i de tidligere 1990'ere.« Det er en størrelse 9,5 - eller 43,5 med europæisk størrelse.

Her kan man se skoene fra den anden side. Buddet begynder ved 15.000 dollars. Foto: Heritage Auktions.

De er helt hvide, og i stedet for et mærke fra en af de kendte sportsproducenter er der et æble og navnet Apple på siden.

Skoene er fra en tid, hvor Apple var knapt så kendt som i dag. De er fra tiden med Windows 95.

Skoene er blevet et kultobjekt, og det afspejler sig i prisen. Det forventes, at auktionen bliver afsluttet søndag.

I 2015 lavede Euroman denne liste over dyre sneakers. Se den her.

Artiklens emner
Apple
Heritage Auctions