Erhverv

Formand efter købstilbud: »Jeg har nået den drøm, jeg havde for Vestjysk Bank«

Efter lang tids søgen er der nu kommet, hvad der ligner en permanent løsning for Vestjysk Bank. Bestyrelsesformanden er mere end almindeligt godt tilfreds.

Artiklens øverste billede
Vagn Thorsager, bestyrelsesformand for Vestjysk Bank. Foto: Vestjysk Bank.

Vestjysk Bank er nu tættere end nogensinde på at have sikret sin egen fremtid som selvstændig bank, og det skaber stor begejstring hos hovedarkitekten bag aftalen, bestyrelsesformand Vagn Thorsager.

»Jeg er mere end tilfreds. Bestyrelsens handlingsplan indeholdt i årsrapporten for 2016 indeholdt bl.a., at vi ville undersøge muligheden for at få et kapitalindskud ind i banken og dermed styrke banken. Det er det, der er lykkedes for os,« siger Vagn Thorsager til Finans.

Min person er for så vidt ikke så vigtig, men jeg har nået den drøm, jeg havde for Vestjysk Bank.

Vagn Thorsager, bestyrelsesformand for Vestjysk Bank.

Udmeldingen kommer, efter at en investorgruppe, der bl.a. føres an af den stenrige pengetank bag bl.a. medicinalselskabet Novo Nordisk og enzymkoncernen Novozymes, Novo A/S med et købstilbud garanterer en gennemførsel af en aktieemission, der skal tilføre banken 745 mio. kr.

Derudover tilføres yderligere mellem 300 mio. kr. og 375 mio. kr., fremgår det af en meddelelse fra Finansministeriet.

»Det er næsten en gordisk knude, man har fået løsnet op for. Vi har genskabt en stærk regional bank, som er fremtidssikret,« siger Vagn Thorsager.

Hvor svært har det været at få en så stærk ejerkreds på plads. Det er vel ikke lige noget, man gør over natten?

»Det har du ret i, og vi entrerede med Nykredit, som påtog sig rollen i forhold til at se, om de kunne finde en investorgruppe. Det har vi brugt adskillige måneder på, og det er lykkedes. Jeg kan ikke sige, om det har været svært eller ej, men det er i hvert fald lykkedes,« siger Vestjyskbank-formanden.

Han er meget tilfreds med sammensætningen af de nye aktionærer, der allerede har fået tilsagn fra mere end 81 pct. af ejerkredsen, idet staten har accepteret investorgruppens købstilbud.

»De forskellige investorer er meget nationalt orienteret, og du kan f.eks. tage pensionskasserne. Der er mange pensionskunder over det danske land, og vi synes, det er en meget god kombination med nogle stærke investorer, der vil bevare banken,« siger Vagn Thorsager.

Det er jo ikke sådan, at vi skal ud at fare til højre og venstre og bruge en masse penge, men vi er nu en solid bank, og det er jeg sikker på, at vores kunder er meget tilfredse med.

Vagn Thorsager, bestyrelsesformand for Vestjysk Bank.

Han anerkender, at det knappe kapitalgrundlag har sat nogle begrænsninger for bankens muligheder, men understreger samtidig vigtigheden af, at investorgruppen har købt sig ind i den strategi, der er lagt for 2017 og 2018.

»Vi er ved at få bedre styr på vores lånebog, og nu får vi også mulighed for at vækste. Det er jo ikke sådan, at vi skal ud at fare til højre og venstre og bruge en masse penge, men vi er nu en solid bank, og det er jeg sikker på, at vores kunder er meget tilfredse med. Og så er der plads til, at vi også kan tage nye kunder,« siger Vagn Thorsager.

Han vil hverken be- eller afkræfte, om han også selv vil være en del af bestyrelsen fremadrettet, men han er udmærket klar over, at der er ting, han ikke kan løbe fra.

»Jeg kan ikke få et nyt CPR-nummer. Jeg kan få et nyt NemID, men det er samme CPR-nummer. Jeg kan sige så meget, at direktionen fortsætter, og det er jeg meget glad for. Så må vi tage til generalforsamlingen, hvem det skal være (formand, red.). Min person er for så vidt ikke så vigtig, men jeg har nået den drøm, jeg havde for Vestjysk Bank,« siger Vagn Thorsager.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.