Erhverv

Fiskeriet er på rekordkurs

Danske fiskere har udsigt til den bedste indtjening i flere årtier. Der er masser af fisk i havet, kvoterne er sat i vejret og priserne er fornuftige.

Artiklens øverste billede
De danske fiskere tjener lige nu masser af penge. Det skaber vækst i fiskerihavnene og fyldte ordrebøger på værfterne. Foto: Klaus Gottfredsen

Et fantastisk 2016 ser ud til at blive overgået af et endnu bedre 2017 – danske fiskere har kurs mod rekordindtjening.

Boomet i fiskeriet skaber masser af vækst på værfterne og i resten af følgeindustrien.

»I 2016 havde vi den bedste indtjening i mange år, og det virker realistisk, at erhvervet kan forbedre indtjeningen med yderligere 8-10 pct. i år. Det afhænger dog selvsagt af, hvordan kvoterne bliver udnyttet resten af året. Lige nu er især industrifiskeriet rigtig godt, mens fiskeriet efter spisefisk er på niveau med 2016,« fortæller Svend-Erik Andersen, formand i Danmarks Fiskeriforening.

Særkørsler fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens databaser viser, at danske fiskere i årets første fem måneder har landet 449.000 tons fisk. Det er dobbelt så mange som i samme periode i 2016.

Bag denne fremgang ligger en eksplosiv vækst i fangsterne af såkaldte industrifisk som tobis, der anvendes til fiskemel og fiskeolie.

»2017 er begyndt særdeles lovende for industrifiskerne, som har haft historisk store fangster af tobis. I den del af fiskeriet bliver der tjent penge på alle niveauer lige nu, og der er ingen tvivl om, at indtjeningen her bliver højere end i 2016,« vurderer Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, som varetager de store industrifiskeres interesser.

I efterårsmånederne fanger industrifiskerne også sild og makrel, og den samlede bundlinje for året afhænger af, hvordan priser og fangster på disse arter udvikler sig.

Svend-Erik Andersen glæder sig over, at fiskernes fremgang smitter af i mange havnebyer.

»Det er længe siden, der har været så mange nybygningsprojekter i gang. Der er også sat gang i flere ombygninger og renoveringer.

Hele vejen rundt om Nord- og Vestjylland er der optimisme blandt både de yngre og de mere gråhårede fiskere,« fortæller fiskeriformanden.

På Karstensens Skibsværft i Skagen er der fuld gang i byggeriet af nye fiskeskibe.

»Vi mærker tydeligt, at fiskerne afgiver flere bestillinger på både reparationer og nybygninger. Efter en række dårlige år har erhvervet haft et investeringsefterslæb,« siger adm. direktør Knud Degn Karstensen:

»Vi fokuserer på store skibe til industrifiskeri og leverer fem nybygninger i år. Vi kan ikke nægte, at ordrebogen ser fornuftig ud. Vi har stadig plads til reparationer og ombygninger, men på nybygninger er vi booket godt op helt ind i 2019.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.