Erhverv

Lange vindmølle-transporter køres ud af myldretiden på motorveje

Transport- og vindmøllebranchen er bekymret for konsekvenserne ved spærretid for særtransporter i Jylland og på Fyn.

Særtransporter bliver omfattet af nye regler fra efteråret på dele af motorvejene i Jylland og på Fyn. Arkivfoto: Gorm Branderup Foto: Gorm Branderup

Mens mange billister, der kører i myldretiden på motorvejene i Jylland og på Fyn, nok glæder sig til 1. oktober, ser det helt anderledes ud i dele af erhvervslivet.

Den dato træder nye regler om spærretider for særtransporter på udvalgte motorvejsstrækninger nemlig i kraft. Det betyder, at transporter med en længde på 50 meter eller mere - typisk vindmøller - ikke må køre på bestemte dele af motorvejene E45 samt E20 i dele af døgnet. Der sker ud fra en treårig forsøgsordning.

Men ifølge erhvervsorganisationen ITD vil det give store udfordringer for især fragt af vindmølleudstyr, der skal transporteres fra danske producenter til europæiske kunder og havne. Derfor har ITD samt en række andre erhvervsorganisationer tirsdag haft møde med transportminister Ole Birk Olesen (LA) om spærretider.

Ifølge chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens i ITD gav ministeren her lovning på, at der vil blive lavet en analyse af omkostningerne for både samfundet og erhvervet ved spærretiderne.

»Vi kan godt forstå samfundets fokus på særtransporterne i myldretiden, men der skal også tages hensyn til vigtige erhvervsinteresser. Med spærretider risikerer man at ramme en række erhverv – særligt særtransportvirksomhederne og vindmølleindustrien. Vi skal alle følge forsøget tæt og sikre, at det her ikke kan ende med tab af arbejdspladser, som vil kunne hæmme væksten i Danmark,« siger Jørn-Henrik Carstens, ITD.

ITD peger på en stribe udfordringer med spærretiderne. En af de helt konkrete er, at spærretiderne kræver bedre plads på danske rastepladser, så særtransporter over 50 meter kan parkere der, når de nye regler træder i kraft.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også