Plenti søger dispensation fra EU's roaming-regler
EU's stort anlagte forbud mod at lade teleselskaber udskrive ekstraregninger, når deres kunder bruger data i udlandet, rammer Plentis forretning i en grad, så selskabet har søgt om at blive undtaget fra reglerne.
Blot en uge efter at EU's roaming-regler er trådt i kraft, oplyser Plenti, at teleselskabet går efter at blive undtaget fra reglerne.
Det fremadstormende teleselskab, som voksede med 19.000 kunder i første kvartal af 2017, har ansøgt Energistyrelsen om at få en dispensation med henvisning til, at reglerne ikke er bæredygtige for selskabets forretning.

