Erhverv

Nye miljøplaner vil udradere milliardværdier i landbruget

Målene i de kommende vandområdeplaner kan kun nås, hvis titusindvis af hektar landbrugsjord braklægges. Værdier for milliarder af kroner vil gå tabt, viser nye analyser.

Nye analyse viser, at det vil blive nødvendigt at braklægge titusindvis af hektar landbrugsjord for at nå de danske mål på miljøområdet. Det kommer simpelthen ikke til at ske, forsikrer den ansvarlige minister.
Arkivfoto: Carsten Snejbjerg/Polfoto

Det vil koste milliarder af kroner at nå målene i de kommende vandområdeplaner, hvor Danmark jagter et overordnet mål om at reducere kvælstofudledningen med yderligere 6.200 tons.

Stort set hele denne reduktion skal leveres af landbruget, men erhvervet har allerede - gennem de seneste 25 år - reduceret udledningen så meget, at der kun er et tiltag tilbage, som virkelig vil batte noget: At lukke produktionen i store dele af landet.

Forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet har nu gennemført en omfattende analyse af, hvad der skal til  for at nå miljømålene i et enkelt af de 90 vandoplande, der indgår i miljøplanerne. Helt konkret har forskerne set på området omkring Norsminde Fjord, hvor der drives landbrug på 7.400 hektar.

Ifølge de danske vandområdeplaner skal udledningen af kvælstof til fjorden reduceres med 70 tons inden 2027. Forskerne fra IFRO konkluderer, at det kun vil være muligt at nå den sidste halvdel af dette mål, hvis man braklægger 48 pct. af landbrugsjorden i området - svarende til omkring 3.500 hektar - og i øvrigt indfører restriktioner på blandt andet gødningsforbrug på resten af jorden.

Beregninger fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, viser, at så vidtgående indgreb vil få dramatiske økonomiske konsekvenser.

Værdien af landbrugsjorden i området falder cirka 500 mio. kr.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges

»Vores beregninger viser, at værdien af landbrugsjorden i området falder cirka 500 mio. kr., hvis miljøkravene fastholdes og gennemføres som skitseret i rapporten fra KU. Samtidig vil landbrugets omsætning i området falde med omkring 115 mio. kr. på årsplan,« fortæller Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges.

Ifølge Seges vil værdien af landbrugsjorden falde fra 170.000 kr. til omkring 40.000 kr. pr. hektar, når jorden braklægges. Derudover vil værdien af blandt andet staldanlæg skulle nedskrives, fordi produktionen af mælk og grise ventes at blive halveret. De lokale mælke- og svineproducenter vil blive tvunget til at skrue ned for produktionen, fordi braklægningen af de store arealer betyder, at de ikke længere har tilstrækkeligt foder til deres dyr, ligesom de heller ikke har tilstrækkelige arealer til udbringning af gylle.

Norsminde er blot et af de i alt 90 såkaldte vandoplande, som indgår i vandområdeplanerne. For hvert enkelt vandopland er der fastsat et mål for, hvor meget kvælstofudledningen skal være reduceret inden 2027. I en del tilfælde er der tale om meget høje reduktionskrav, og de vil også gælde for vandoplande, som er langt større end Norsminde.

»Miljømålene vil indebære, at landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres med mere end 50 pct. på 13 pct. af landbrugsarealet i Danmark,« oplyser Irene Wiborg, afdelingsleder på Seges.

Dvs. at udledningen minimum skal halveres på 325.000 hektar landbrugsjord - svarende til lidt mere end Fyns areal. I runde tal har sådan et landbrugsareal i dag en værdi på 49 mia. kr., men som eksemplet fra Norsminde viser, vil de værdier hurtigt smuldre, når en stor del af arealet skal braklægges og resten pålægges restriktioner for at nå miljømålene.

Der er aldrig foretaget beregninger af, hvor store omkostninger der er forbundet med at nå de danske 2027-mål på landsplan. Målene er indført for at sikre, at Danmark lever op til kravene i EU's vandrammedirektiv. Meget tyder dog på, at de aktuelle beregninger fra Norsminde har fået alarmklokkerne til at ringe i både Miljø- og Fødevareministeriet og Finansministeriet.

Jeg og regeringen garanterer, at der aldrig vil blive braklagt landbrugsjord i det omfang, som er skitseret i rapporten.

Esben Lunde Larsen (V), miljø- og fødevareminister.

»Jeg og regeringen garanterer, at der aldrig vil blive braklagt landbrugsjord i det omfang, som er skitseret i rapporten om Norsminde Fjord.  Det er helt urealistisk at udtage så store arealer,« siger fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

I analysen om Norsminde Fjord konkluderer forskerne imidlertid, at det kun vil være muligt at nå de danske miljømål ved at indstille landbrugsproduktionen på næsten halvdelen af arealet.

»Det er en skrivebordsøvelse. Vi er i fuld gang med at indsamle information, som skal klarlægge præcist, hvilken indsats der bliver brug for i perioden 2021 - 2027. Vi skal se på, hvordan miljøet har udviklet sig, men vi skal også undersøge, om de enkelte vandoplande er klassificeret rigtigt og har de rigtige miljømål. Vi skal derudover vurdere, om det i nogle tilfælde vil blive uforholdsmæssigt dyrt at nå målene. Efter min og regeringens opfattelse vil det blive alt for dyrt, hvis vi skal braklægge så store arealer,« understreger Esben Lunde Larsen.

Ministerens forsikringer får dog ikke landmændene omkring Norsminde Fjord til at sove roligt om natten.

Hvem ved, hvad et nyt flertal kan finde på?

Jens Gammelgaard, formand, Landboforeningen Odder-Skanderborg

»Regeringer og ministre kommer og går. Hvem ved, hvad et nyt flertal kan finde på? Faktum er, at disse planer og miljømål stadig ligger på bordet, og de skal simpelthen fjernes. Udledningen til Norsminde Fjord er siden 1990'erne faldet fra 300 til 130 tons kvælstof, og vi kommer nok ned på 90 tons inden 2021. Den indsats har vi landmænd været med på. Vi har blandt andet oprettet en række vådområder. Problemet er, at udledningen efter planerne skal tvinges endnu længere ned til omkring 60 tons i 2027, og det er kun muligt ved at lukke en stor del af landbrugsproduktionen,« siger Jens Gammelgaard, formand for den lokale landboforening.

Jens Gammelgaard har selv en stor svinebedrift i vandoplandet til Norsminde Fjord.

»Vi investerede 40 mio. kr. i nye stalde i 2013. Hvis planerne bliver gennemført, mister vi en del af vores jord. Det betyder, at vi skal indkøbe mere korn og fragte større mængder gylle ud af området. Det hænger slet ikke sammen, så vi bliver nødt til at skrue ned for produktionen af grise,« vurderer Jens Gammelgaard.

Mens embedsmænd, forskere og politikere overvejer, om de danske 2027-mål på miljøområdet skal revideres, er landmændene i mange af de 90 vandoplande i en vanskelig situation.

Landmændene ved Norsminde er i en fuldstændig fastlåst situation.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos Seges

»Landmændene ved Norsminde er i en fuldstændig fastlåst situation. Ejendomsmarkedet er helt fastfrosset og det er uhyre vanskeligt at låne til nyinvesteringer, fordi bankerne er usikre på, hvilke muligheder, der bliver for at producere på gårdene fremadrettet. Det samme er tilfældet i en lang række andre vandoplande, som ventes at blive omfattet af skærpede miljøregler de kommende år,« siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef, Seges.

Esben Lunde Larsen venter, at det i løbet af 2019 vil blive endeligt klarlagt, hvilke miljømål landmændene i de enkelte vandoplande skal leve op til inden 2027.

BRANCHENYT
Læs også