Erhverv
BREAKING

Så meget skal du gi': Den ultimative guide til drikkepenge på din ferie

Se, hvor meget du skal give i drikkepenge i de mest besøgte ferielande.

I rigtig mange lande regner både tjenere og taxachauffører med at få drikkepenge. Derfor skal man være klar over, at ferien kan blive dyrere end forventet. LARSEN THOMAS

Det er ikke altid let at finde ud af, hvor meget der forventes, at man lægger i drikkepenge i udlandet. USA hører til blandt de dyreste "drikkepengelande", mens det nogle steder i Asien nærmest ikke er velset.

I Danmark blev det i 1969 inkluderet i prisen som en betaling for serviceydelser med 15 pct. Alligevel bliver vi ind indimellem spurgt, om vi vil give drikkepenge, når vi betaler med kort på restaurant i Danmark.

I udlandet er reglerne også ret flydende, og det er forskelligt fra land til land. Hvis man eksempelvis tager til USA på ferie, er det klogt at regne med, at der skal bruges en del på drikkepenge. En steak til 25 dollars koster ikke 25 dollars.

Prisen er 25 dollars plus fem-syv dollars i drikkepenge - altså nærmere 30-32 dollars. Og ve den kunde, som ikke giver drikkepenge i USA. Det vil næsten uundgåeligt føre til en konfrontation med tjeneren.

Britiske Good Housekeeping Institute har sammensat nedenstående guide til turister, der gerne vil have en rettesnor for drikkepenge i de fleste normale turistlande.

Angivelserne for drikkepenge er angivet for henholdsvis et restaurantbesøg og brug af taxa. Et rødt kryds betyder, at man ikke normalt giver drikkepenge.

BRANCHENYT
Læs også