World Economic Forum: Danmark er ikke et sikkert sted for turister
Normalt er vi vant til, at Danmark befinder sig i toppen blandt de "gode" lande at leve i. Men på listen over verdens mest sikre lande er vi langt fra på podiet.
World Economic Forum, WEF, har rangeret verdens lande i forhold til, hvor sikre de er at besøge. Og Danmark lander helt nede på en 27. plads. Finland er verdens mest sikre land at opholde sig i.
WEF har i sin rapport ”Travel and Tourism Competiveness Report 2017” taget som udgangspunkt, i hvilket omfang et land udsætter sine turister og selskaber for sikkerhedsrisici - hovedsageligt med vægten lagt på vold og terrorisme. Almindelig småkriminalitet er ikke medregnet.
I Danmark har vi i flere år haft en stor terrortrussel hængende over hovedet. Der har været flere gange, hvor politiet har stoppet terrorister, inden det gik galt, og i andre tilfælde lykkedes det terroristerne at dræbe.
Eksempelvis ved den Jødiske Synagoge i København og ved drabene omkring Krudttønden.
Top 10-listen over de mest sikre lande ser således ud (se hele listen her):
- Finland
- De Forenede Emirater
- Island
- Oman
- Hongkong
- Singapore
- Norge
- Schweiz
- Rwanda
- Qatar
Af nabolande er disse på listen som nummer:
16. Sverige
27. Danmark
51. Tyskland
78. Storbritannien
De tre værste lande på listen er:
134. El Salvador
135. Yemen
136. Colombia



