Fortsæt til indhold

Norwegians finansdirektør gennem 15 år stopper

Norwegian mister sin finansdirektør gennem 15 år, Frode Foss, der nu forlader det norske lavprisselskab.

Erhverv
/ritzau/FINANS

Frode Foss var med til at etablere det moderne Norwegian i 2002, da selskabet gik fra at være et regionalt norsk selskab til et større og internationalt flyselskab, der ville konkurrere med SAS og lignende.

- Jeg er meget taknemmelig for det arbejde, Frode Foss har udført for Norwegian igennem årene. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde for Norwegian, siden selskabet blev etableret, og det er forståeligt, at han efter 15 år som finansdirektør har lyst til at koncentrere sig om andre opgaver, udtaler Bjørn Kjos, Norwegians grundlægger og topchef.

Tore Østby, der er ansvarlig for investor relations i Norwegian, overtager midlertidigt rollen som finansdirektør.

Tidligere torsdag leverede Norwegian trafiktal for juni, som var selskabets første måned nogensinde med flere end 3 mio. passagerer.

Artiklens emner
Norwegian
Bjørn Kjos