Erhverv

Bortvist Velux-chef: Jeg er uskyldig i alle anklager

Bag om de dobbeltlukkede døre: Den forhenværende Velux-chef, der er sigtet for industrispionage mod virksomheden, afviser alle beskyldninger i et eksklusivt interview med Finans.

Artiklens øverste billede
»Jeg har aldrig stjålet, videregivet eller tilbudt fortrolig information til nogen som helst,« lyder det fra den mand, der sidste år blev bortvist fra en ledende stilling hos Velux. Han er beskyttet af et navneforbud, der også forhindrer, at Finans viser et billede af ham.

Hovedpersonen i den opsigtsvækkende sag om industrispionage mod den danske ovenlyskæmpe Velux tager nu til genmæle.

Det sker, efter at han er blevet anklaget af Velux og sigtet af politiet for at have forsøgt at viderebringe forretningshemmeligheder fra sin nu tidligere arbejdsplads.

»Jeg har aldrig stjålet, videregivet eller tilbudt fortrolig information til nogen som helst. Jeg erklærer mig uskyldig i alle beskyldninger fremsat af Velux, og jeg forventer, at dansk politis efterforskning ikke vil resultere i nogen retssag,« siger manden, der fortsat er beskyttet af navneforbud, til Finans.

Interviewet er opsigtsvækkende, fordi sagen, der endnu efterforskes af politiet, hidtil har været ført for dobbeltlukkede døre, hvilket har forhindret pressen i at høre mandens forklaring.

Jeg erklærer mig uskyldig i alle beskyldninger fremsat af Velux

Tidligere chef i Velux - beskyttet af navneforbud

Hans udgave af sagen offentliggøres, samtidig med at revisionsvirksomheden EY på vegne af Velux over for Finans fremlægger nye beviser i sagen. Det gælder bl.a. sms-korrespondance mellem den tidligere Velux-chef og en tysk forretningsforbindelse.

»Vi har meldt ham til politiet, fordi vi har beviser for, at han har foretaget ulovligheder,« lyder det med henvisning til den bortviste Velux-chef i en kortfattet kommentar fra pressechef i Velux Jens Bekke.

Sagens hovedperson bestred en ledende stilling i Velux, indtil han sidste forår blev bortvist omtrent samtidigt med, at han blev anholdt og varetægtsfængslet. Han er sigtet for at have overtrådt straffelovens bestemmelse om erhvervshemmeligheder.

Konkret skal det ifølge Velux og en polsk mellemmand i sagen være sket ved, at forretningshemmeligheder fra Velux er blevet forsøgt solgt til den polske ærkerival, Fakro.

Den nu forhenværende Velux-chef har indvilget i et interview, fordi han med egne ord er chokeret over, hvordan sagen er blevet fremstillet i pressen, og fordi han ifølge eget udsagn ønsker at korrigere, hvad Velux har sagt om ham.

Det har bl.a. været fremme, at han har downloadet store mængder data fra Velux’ systemer, og at en del af oplysningerne efterfølgende er blevet tilbudt til Fakro, den polske konkurrent.

Hovedmanden selv mener, at der er gode grunde til det meste.

»Jeg har arbejdet en del tid hjemmefra, og i tilfælde af at servere eller systemer var nede, brugte jeg min private e-mail-konto til at sende filer frem og tilbage. Det var velkendt i Velux, at jeg arbejdede hjemmefra, og det har aldrig skabt problemer,« siger han og tilføjer, at det er almindeligt at downloade store mængder data som led i arbejdet.

Et centralt dokument i sagen er det såkaldte menukort, der er blevet præsenteret for polske Fakro. Dokumentet rummer en række emner, om hvilke den tidligere Velux-chef tilsyneladende havde detaljerede informationer. Det gælder alt fra teknologi over strategi til finansielle oplysninger om Velux. Øverst på dokumentet står oplysninger om den polske konkurrent Fakro.

Det var aldrig meningen, at dokumentet skulle ende nogen andre steder

Tidligere chef i Velux - beskyttet af navneforbud

Ifølge den forhenværende Velux-chef var dokumentet kun tiltænkt eget brug.

»Det er korrekt, at det er et dokument, jeg har lavet. Jeg har allerede fortalt efterforskerne og retten, at det ikke skal ses som et menukort. Det er totalt misvisende. Det er et dokument, hvori jeg har opsummeret min viden på baggrund af mit arbejde i Velux. Det var aldrig meningen, at dokumentet skulle ende andre steder.«

Men det ser ud til, at dokumentet rent faktisk endte andre steder?

»Ja, det var ikke meningen, og det er pinligt, at det skete,« siger han.

Hvordan forklarer du det?

»Jeg kan ikke forklare det. Jeg er stadig forvirret over, hvordan det kunne gå til,« siger han og tilføjer:

»Nogle gange sender man filer frem og tilbage, og når der er travlt i forretningen, kan der ske ekspeditionsfejl.«

Kan du bekræfte, at du sendte dokumentet til andre personer, der er involveret i denne sag?

»Absolut ikke. Jeg er helt sikker på, at det ikke er endt hos en stor gruppe mennesker. Det er ved en fejl sendt til Ulrich Huperz,« siger den tidligere Velux-chef.

Ulrich Huperz er en tysk erhvervsmand, der har været i tæt kontakt med både den bortviste Velux-chef og folk højt oppe i Fakro.

Hvis dokumentet alene var lavet til eget brug, hvorfor står der så Fakro og en række detaljer om Fakro øverst på dokumentet?

»Da jeg lavede dokumentet, havde jeg en dialog med Velux om, hvorvidt jeg skulle forblive i virksomheden eller forlade den. Jeg havde fået besked om, at hvis jeg var på vej væk, så ville de ikke forhindre mig i det. Mentalt var jeg derfor på vej væk. I den forbindelse gjorde jeg mig nogle overvejelser. Jeg tænkte, at med al min viden om branchen kunne jeg muligvis være en værdifuld medarbejder for f.eks. Fakro i Tyskland. Måske lå min fremtid der på et senere tidspunkt.«

Den nu forhenværende Velux-chef siger også, at den tyske erhvervsmand Ulrich Huperz, der altså har været i kontakt med både Fakro og sagens hovedperson, er en almindelig forretningsforbindelse for ham.

»Han er leverandør til Velux, og det er vores relation,« lyder forklaringen.

Det ser ud til, at Velux er så utilfredse med situationen, at de prøver hvad som helst

Tidligere chef i Velux - beskyttet af navneforbud

Ulrich Huperz, der over flere dage ikke er vendt tilbage på Finans’ henvendelser, har i Tyskland firmaet HSD Umformtechnik. Derfor havde Huperz ifølge den forhenværende Velux-chef også en god grund til at mødes med det polske firma.

»Efter min bedste overbevisning handlede mødet med Fakro om at skabe nye forretningsmuligheder for firmaet HSD. Det er min opfattelse, at det materiale, der har været på bordet, har handlet om netop dette,« siger den tidligere Velux-chef.

Han blev i første omgang politianmeldt for industrispionage. Siden har Velux også anmeldt ham for bedrageri, fordi Velux mener, at den tidligere chef har ladet Ulrich Huperz fakturere Velux for ydelser, som ikke er blevet leveret. Også dette afviser den nu forhenværende Velux-chef.

»Det ser ud til, at Velux er så utilfreds med situationen, at selskabet prøver hvad som helst,« siger han.

Selv har han lagt sag an mod Velux for et ikke oplyst beløb.

»Det er korrekt, at jeg forventer, at Velux betaler mig, hvad jeg har krav på efter min kontrakt. Da Velux har fyret mig, skylder de mig løn i min opsigelsesperiode og min fratrædelsesgodtgørelse.«

Pressechef i Velux Jens Bekke afviser:

»Vi mener, at der er tale om en fuldt berettiget bortvisning.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.