Serier

3F til Uber-chauffører: Der er ikke brug for ændringer

Der er rigeligt plads og frihed i overenskomsterne til de Uber-chauffører, der i tilfælde af, at Uber åbner i Danmark igen, vil omfattes af ordnede forhold, men de må ikke være selvstændige, lyder det fra 3F. Krifa er på vej med nye tilbud til »atypiske ansatte«.

Det løse arbejdsmarked
3F-formand mener ikke, der er behov for ændre noget for at gøre plads til Uber.chauffører og give dem den frihed, de efterlyser. De skal dog være lønmodtagere. Foto: AP Photo/Gene J. Puskar

Det vækker stor undren hos formanden for 3F Transport, Jan Villadsen, at talsmanden for en mindre gruppe Uber-chauffører i går meldte ud, at han og andre i tilfælde af, at Uber atter åbner i Danmark gerne vil høre mere om at blive dækket af overenskomster.

3F har brancheoverenskomsterne for transportbranchen, og talsmanden Nicolai Jørgensen mente, at fagforeningerne skal kunne håndtere borgere, der nogle dage arbejder som lønmodtagere og andre dage som selvstændige. Den frihed må chaufførerne så betale med i form af færre rettigheder, lød det.  

»Der er ikke noget i reglerne i dag, der hindrer dem i at blive medlem, så der er ikke behov for at lave noget om. De kan arbejde 8 eller 50 timer om ugen som lønmodtager i en virksomhed, hvis de kan aftale det med deres vognmand. I dette tilfælde Uber. Er de selvstændige, så bestemmer de også selv og har valgfriheden, hvis de vil have det sådan. Og hvis Uber bliver arbejdsgiver, kan vi lave overenskomst, der dækker de ansatte, men vi ikke dække selvstændige,« siger Jan Villadsen.

I Kristelig Fagforening, Krifa, bruger man differentieret medlemskab til forskellige priser, og er her man ifølge overenskomstchef Kurt Bech til efteråret klar med en løsning, der kan favne den gruppe, man vil forvente, der kommer flere af i fremtiden: Freelancere, der både er fastansatte i perioder og selvstændige i andre.

»Der er noget i vores model herhjemme, som ikke tager højde for de atypiske ansatte med flere former for ansættelse på en gang, og det er det, vi vil gå efter at tilbyde,« siger Kurt Bech.

Krifas plan er ikke helt klar endnu, men det vil i høj grad handle om at hjælpe med indholdet af kontrakter, der skal sikre medlemmet vilkår, der kan kompensere for, at vedkommende ikke er dækket af overenskomster, der udstikker reglerne for løn, pension, feriepenge og efteruddannelse.

Krifa kan indgå overenskomster med virksomheder, men kun et fåtal af de knap 120.000 medlemmer er reelt omfattet af en Krifa-overenskomst, da det nærmest udelukkende er LO-aftaler, der dækker de danske virksomheder.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også