• Opdateret 13/07/2017 kl. 11:01
Erhverv

Ny trend: Skaf en kollega og få 10.000 kr. i dusør

Kampen for de kloge hoveder og rette medarbejdere stiger, og det får flere virksomheder til at give en findeløn for tippet, der fører til ansættelse af den næste kollega.

Artiklens øverste billede
Foto: Finn Frandsen

»Vi søger en ny kollega. Hjælp os og modtag 10.000 kr. i bonus.«

Sådan kunne en arbejdsmail se ud hos flere virksomheder. For i jagten på de kloge hoveder og den helt rigtige medarbejder i virksomheden har en særlig rekrutteringsstrategi meldt sig i erhvervslivet. Det skriver Berlingske Business.

Flere virksomheder benytter sig nu af en dusør-strategi for at skaffe ny arbejdskraft, hvor en medarbejder kan anbefale en ny kollega, og hvis tippet fører til en ansættelse, får vedkommende udbetalt en kontant bonus.

I 2016 viste tal fra Ingeniørforeningen IDA, at 21 pct. var blevet opfordret til at søge en stilling på baggrund af en henvendelse fra en anden virksomhed eller en af dens medarbejdere.

I 2017 er halvdelen af IDA's medlemmer blevet kontaktet om et nyt job, og tallet er kun stigende.

»Det er en tendens, vi oftere og oftere støder på. Der er f.eks. mangel på højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt i Danmark, og det er virksomhederne klar over. De har svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for, og derfor indfører de dusører og bonusordninger for de medarbejdere, der kan hjælpe dem med at lukke hullerne her og nu,« udtaler Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd i IDA, i en pressemeddelelse.

Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering hos Dansk Erhverv, fortæller til Berlingske Business, at han også oplever en stigning i denne rekrutteringsmetode, og i jagten på den rette medarbejder kan findelønnen ligge på et sted mellem 5.000 kr. og op til en månedsløn.

Den danske høreapparatkoncern William Demant gjorde også for nyligt findelønsordningen permanent, hvor medarbejderne får 10.000 kr., hvis den rette anbefaling om en ny kollega fører til en ansættelse.

Det samme gør sig gældende hos it-giganten KMD, der ligeledes har praktiseret ordningen i nogle år og udlover samme bonus på 10.000 kr. For KMD handler det bl.a. om, at denne rekrutteringsmetode sparer virksomheden en masse penge.

»For os er det en billigere og bedre måde at få tiltrukket kvalificeret arbejdskraft. Vi kunne godt bruge ekstern hjælp til rekrutteringen, men hvis vi skal bruge headhuntere til at finde de her mennesker, vil vi kun kunne få syv personer for de penge, vi har brugt til at udbetale bonus. I den kontekst er det meget billigere, hvis vi ansætter en, som en anden har peget på,« forklarer Søren Billeskov, der er ansvarlig for rekruttering og talentudvikling i KMD, til Berlingske Business.

Det er ikke den eneste måde, hvorpå virksomhederne sparer penge ved denne løsning. For når den nye medarbejder er håndplukket til stillingen af en eksisterende medarbejder, kan det også øge chancen for, at vedkommende falder godt til, og det minimerer ifølge Finansforbundet sandsynligheden for, at den ansatte siger op, og at virksomheden skal ud og finde en ny til jobbet.

Jobindex og ISS vurderer, at en fejlansættelse koster virksomheden mindst 100.000 kr. i ekstra omkostninger, og incitamentet til at finde den helt rigtige nye medarbejder kan derfor være stor.

Men der er også en bagside af denne rekrutteringsmetode. For hvis virksomheden sigter efter et hold bestående af mange forskellige typer, er det ikke altid en fordel at få deres ansatte til at prikke en ven på skulderen.

»Dit netværk består typisk af mennesker, der minder om dig selv. Den primære ulempe er, at du peger på kloner af dig selv, og virksomheden derfor får mange af samme type ansat. Det kan være, I kommer fra samme egn, har gået i den samme skole og fået samme uddannelse. Det er især tydeligt blandt vidensmedarbejdere. Den 37-årige mandlige jurist med skilningen i venstre side, rekrutterer via sit netværk andre mandlige jurister med skilningen i samme side,« udtaler Henrik Holt Larsen, der er professor ved institut for organisation ved CBS, i en pressemeddelelse fra Finansforbundet.

Derudover opfordrer Juliane Marie Neiiendam til ikke kun at indsnævre sit blik til dem, der allerede er på arbejdsmarkedet.

»Når man bejler til den samme gruppe af vidensarbejdere på denne facon, så kan det vise sig at være en kortsigtet strategi. Man får måske nok løst et rekrutteringsproblem her og nu, men hvis man ikke også tager en ansvar for at fødekæden holdes i gang, og der kommer nyt blod til, så bider det sig i halen,« udtaler Juliane Marie Neiiendam.

I stedet mener hun, at løsningen skal findes ved at kigge mod de nyuddannede, der er kreative, besidder ny viden og kan præges, så de passer ind i virksomheden.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.