Erhverv

Snapchat står til nye tæv på aktiemarkedet

Frigivelsen af store mængder aktier fra næste uge og frem vil sætte den i forvejen hårdt plagede aktiekurs for Snap under pres. Firmaet bag Snapchat ligger i forvejen langt under kursen fra børsnoteringen.

Artiklens øverste billede
De to Snap-stiftere Bobby Murphy (t.v.) og Evan Spiegel ved børsnoteringen af Snap Inc den 2. marts. Den dag blev de med et hovedrige - men siden er det gået i den forkerte retning. Foto: Richard Drew

Det går skidt for Snap Inc, firmaet bag det sociale medie Snapchat, i hvert fald målt på aktiemarkedet.

Men det bliver efter alt at dømme værre endnu. I løbet af august vil store dele af aktierne i firmaet nemlig blive givet fri til handel, efter at have været låst siden børsnoteringen den 2. marts i år. Det skriver Reuters.

Hvor det i dag er 13 pct. af aktierne, der kan handles, vil det mod slutningen af august være hele 97 pct., der ikke længere er låst fast. Og det vil næsten med sikkerhed trække aktiekursen længere mod syd. Siden børsnoteringen og en i første omgang solid stigning er det nemlig gået ned ad bakke igen, og så vil mange være motiverede til at sælge, inden kursen falder yderligere.

Snap har været lidt af en darling i Silicon Valley med den unge, markante Evan Spiegel ved roret. Ved børsnoteringen, der skete til 17 dollars, var der da også masser af hype, og kursen steg hurtigt til 27 dollars. Firmaet blev i alt 207 mia. kr. værd, og de unge stiftere blev mangemilliardærer.

Men efter festen kom tømmermændene, og en pessimisme bredte sig: Kommer Snapchat overhovedet til at blive en god forretning? Og hvorfor vokser antallet af brugere ikke mere?

En del af forklaringen på det sidste spørgsmål var Facebook, som godt kan genkende en god idé og hurtigt fik kopieret nogle af Snapchats kernefunktioner. I denne uge fremlagde Facebook regnskab, der cementerede selskabets position som der, hvor reklamekronerne forsvinder hen. Og ikke mindst fremlagde Mark Zuckerberg nye tal for, hvor mange der bruger de nye funktioner, der er kopieret fra Snapchat.

På både Instagram og WhatsApp var det en kvart milliard mennesker – hver dag. Og så er Facebook og Messenger slet ikke regnet med. Til sammenligning havde Snapchat 166 mio. daglige brugere i marts, da Snap Inc senest oplyste sine brugertal.

I dag er kursen for Snap Inc faldet til 13,69 dollars, og den 10. august skal firmaet fremlægge kvartalsregnskab. Sidst det skete, i maj måned, førte det til et fald i kursen på 20 pct.

Andre teknologiaktier har på samme måde som Snap Inc mærket effekten af, at store mængder aktier bliver givet fri. Hos Twitter førte det til et fald i kursen på 18 pct., mens Facebook oplevede en stigning på 13 pct.

Det er altså ikke en naturlov, at kursen vil falde – men det er langt det mest sandsynlige for et firma som Snap Inc, der i forvejen er ramt af en nedadgående bevægelse, vurderer analytikere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.