- For abonnenter
Læger ønsker patientens samtykke for at udlevere personlige sundhedsdata
Politikerne vil øge brugen af patientoplysninger til forskning. Lægerne mener, at det bør kræve samtykke fra patienterne.
Hvor mange smøger? I hvor mange år?
Den slags oplysninger er afgørende, når en patient går til lægen for at blive behandlet for lungesygdommen KOL. Men oplysningerne kan i høj grad genbruges som sundhedsdata i forskningen og i medicinalindustrien for både at forbedre behandlingen og udvikle nye produkter.
I efteråret skal politikerne på Christiansborg i gang med at udmønte en bred politisk aftale om at øge brugen af sundhedsdata, og meget højt på dagsordenen står diskussionen om, hvordan data i millionvis kun bruges i det godes tjeneste og ikke misbruges.
»Selvfølgelig er sundhedsdata vigtige, når vi skal forbedre behandlingen, men som læger er vi også meget optagede af det etiske perspektiv. Sundhedsdata er ikke bare en teknisk ting, som man kan bruge løs af – det er meget personlige oplysninger fra privatlivet, som vi skal sikre en ordentlig beskyttelse af,« siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Hvis man kræver samtykke af patienten, går det i stå – lidt som vi har set med organdonation i Danmark, hvor vi også kræver samtykke.
Især oplysninger, som kan føres tilbage til den enkelte person, skal håndteres forsigtigt, mener han.
»Som udgangspunkt mener vi, at når det drejer sig om sundhedsdata, som kan føres tilbage til den enkelte person, bør samtykke være udgangspunktet,« siger han og peger samtidig på, at mange sundhedsdata sagtens kan bruges i anonymiseret form.
»F.eks. store registre, som er grundlag for megen kræftforskning,« siger Rudkjørbing.