Fortsæt til indhold

Soundcloud reddet på målstregen

Musiktjenesten har store pengeproblemer, men det ser ud til, at selskabet har skaffet de nødvendige investeringer.

Det ser ud til at musiktjenesten Soundcloud har fundet løsningen på deres økonomiske problemer Foto: Soundcloud
Erhverv

Den kriseramte musiktjeneste Soundcloud har længe haft store pengeproblemer. I midten af juli meddelte Soundcloud, at selskabet fyrer 173 ansatte og lukker sine kontorer i London og San Francisco. Det satte rygter i gang om selskabets endeligt.

Men nu ser det ud til, at der er penge på vej til selskabet. Bloomberg skriver, at Soundcloud er tæt på at sælge store andele til investeringsbanken Raine Group, med hovedkvarter i New York, samt investeringsselskabet Temasek Holdings, der holder til i Singapore.

Tidligere på året var der forhandlinger med Spotify, der dog endte med at trække sig.

Soundcloud blev stiftet i 2008 og har siden rejst adskillige hundrede millioner kroner i investeringer fra forskellige investorer. Selskabet er vurderet til at have en markedsværdi på cirka 4,5 mia. kr.

Artiklens emner
Investering
Soundcloud