Erhverv

Novo-bestyrelsen under beskydning for manglende tech-kompetencer

Bestyrelsen i Novo Nordisk kritiseres fra flere sider for at mangle afgørende evner inden for digitalisering. Formand afviser.

Artiklens øverste billede
Novo Nordisk bør ifølge kritikere have mere fokus på at få tilføjet digitale kompetencer til bestyrelsen. Foto: Novo Nordisk.

Novo Nordisks bestyrelse med den svenske erhvervsmand Göran Ando i spidsen møder kritik for manglende evner inden for et altafgørende område.

Ifølge en række kilder er bestyrelsen i Novo Nordisk stort set blottet for digitale kompetencer. Det er et problem, fordi netop digitaliseringen spås at kunne transformere medicinalindustrien og i flere internationale undersøgelser omtales som et afgørende område at mestre.

»Novo Nordisk mangler, som mange andre selskaber, digitale kompetencer i bestyrelsen. Vores reptilhjerne arbejder langsomt, og før vi er villige til at påtage os de personlige konsekvenser af en udvikling, skal der et stort eksternt pres til. I tilfældet med Novo Nordisk kan det være, at presset udefra bare ikke er blevet stort nok endnu,« siger Stephen Bruyant-Langer, headhunter og tidligere chef for det danske kontor i headhunterfirmaet Korn Ferry, hvor han har hentet stribevis af både bestyrelsesmedlemmer og topchefer til virksomheder.

Jeg synes, vi har flere personer i bestyrelsen, som ser det hver dag i forbindelse med deres arbejde uden for Novo Nordisk, og de tilfører os forståelse for det fra det virkelige liv og hjælper os på den måde.

Göran Ando, bestyrelsesformand i Novo Nordisk.

Hos landets største uafhængige kapitalforvalter, Formuepleje, ser aktiestrateg Otto Friedrichsen også plads til forbedring.

»Bestyrelsens sammensætning og kompetencer skal modsvare de langsigtede muligheder og udfordringer, og særligt digitalisering og betydningen heraf får større og større betydning. Det stiller en række nye krav til bl.a. Novo Nordisks bestyrelse. Jo før et selskab får de førende digitale kompetencer, og dermed den førende position i markedet, jo lettere får et selskab også ved at fastholde den,« siger han.

Novo Nordisk ser ud til så småt at være på vej ud af den store nedtur, som de seneste to år har barberet knap en tredjedel af markedsværdien væk. Men flere kilder tæt på Novo Nordisk mener, at selskabets bestyrelse mangler folk med blik for den digitale udvikling, der kan blive afgørende for Novo Nordisk i de kommende år.

Novo Nordisk mangler, som mange andre selskaber, digitale kompetencer i bestyrelsen.

Stephen Bryant-Langer, Executive Coach og stifter af The Personal Business Plan.

»Jeg synes godt, man kan stille spørgsmålstegn ved, om den øverste ledelse i Novo Nordisk, inklusiv bestyrelsen, har nok fokus på digitaliseringen og betydningen heraf,« siger en kilde med indsigt i de øverste ledelseslag i Novo Nordisk.

(Artiklen fortsætter under grafikken. Klik på billederne for mere information om bestyrelsesmedlemmerne)

På spørgsmålet om, hvorvidt Novo Nordisk har nogle bestyrelsesmedlemmer med gode digitale kompetencer, svarer formand Göran Ando.

»Jeg synes, vi har flere personer i bestyrelsen, som ser det hver dag i forbindelse med deres arbejde uden for Novo Nordisk, og de tilfører os forståelse for det fra det virkelige liv og hjælper os på den måde,« siger Göran Ando.

Göran Ando vil dog ikke nævne, hvem han specifikt tænker på i den sammenhæng, idet de digitale kompetencer »er spredt ud på flere personer«.

Hos en af de største danske investorer, Danske Bank, mener Claus Henrik Johansen, senior porteføljeforvalter i Danske Banks Wealth Management-afdeling, at de digitale kompetencer bør være i højsædet, særligt inden for medicinalindustrien. Men det er en udfordring, at det koster at tiltrække de rigtige mennesker.

»Udfordringen i forhold til at få nye kompetencer ind i bestyrelsen kan ligge i, om Novo Nordisk, eller andre danske selskaber for den sags skyld, kan betale det honorar, som de virkelig dygtige digitale folk fra enten Øst- eller Vestkysten i USA vil kræve,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.