Er din arbejdsplads elendig? Her er 5 sikre tegn
Der er aldrig kun en enkelt ting, der karakteriserer en dårlig arbejdsplads. Men hober tegnene sig op, så er det med at komme væk.
De fleste har prøvet at være på en fantastisk arbejdsplads. Og på én der har været alt andet end en god oplevelse.
Nogle oplever den samme arbejdsplads forskellig. Og det kan være svært at afgøre, om det er dig selv, din brokkende kollega eller selve arbejdspladsen, der er noget i vejen med.
Men hvis flere ting begynder at hobe sig op, så er det nok arbejdspladsen, der er noget galt med.
Her er fem tegn på en dårlig arbejdsplads.
- Folk suser ind - og ud - ad døren, og der er meget få af dine kolleger, der bliver længere end et år. Med andre ord: "Omsætningen" af personale er høj.
- Du og de andre ansatte er decideret bange for chefen eller cheferne. Hvis selv den mindste ting får din chef til at få et vredesanfald. Eller du og dine kolleger frygter for at blive fyret på grund af den mindste fejl.
- Alle forlader arbejdspladsen på minuttet for arbejdstidens normale ophør. Uanset om de er midt i noget. På en god arbejdsplads kommer nogle tidligere, end de egentlig skal, og bliver gerne hængende længere.
- Du taler ikke med dine kolleger og heller ingen andre bruger tiden på social kontakt. Glade mennesker taler med hinanden og udveksler lidt sladder over en kop kaffe eller i en pause. En arbejdsplads, hvor de ansatte behandler hinanden som fremmede tyder på en dårlig stemning.
- Du føler, at du giver arbejdspladsen alt uden at få noget igen. Det kan være, at din chef ofte spørger, om du kan blive lidt længere, men nægter at lade dig gå lidt tidligere en dag, hvor du skal nå noget. Det behøver ikke at være lige for lige, men der skal være en rimelig fleksibilitet som går begge veje.
Kilde: Motley Fool/USAToday