Tys tys-kildens fængselsdom stadfæstes

Østre Landsret satte i dag endnu et punktum i danmarkshistoriens største medieskandale.

Landsretten stadfæstede dommen på halvandet års ubetinget fængsel til den såkaldte tys tys-kilde, den tidligere medarbejder i IBM, der er dømt for at have skaffet og videregivet oplysninger om kendtes kreditkort til Se og Hør.

Samtidig afviste landsretten at lade sagen gå om i byretten, hvilket var forsvarets primære påstand. En af byrettens domsmænd har både før og efter sagen udtalt sig så farvet om både sladderpressen og Henrik Qvortrup, der også blev dømt i sagen, at det, ifølge forsvarer Michael Juul Eriksen, såede så meget tvivl om hendes upartiskhed, at sagen måtte gå om.

Men landsretten så altså hverken grund til at sende sagen hjem til byretten eller rokke ved strafudmålingen.

Udtalelserne har »ikke givet grundlag for berettiget tvivl om domsmandens fuldstændige upartiskhed,« udtalte landsretsdommer Michael Lerche.

»Da det var tiltalte, der henvendte sig til Se og Hør, er der ikke grundlag for at nedsætte straffen. Der findes heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at skærpe straffen,« sagde landsretsdommeren og understregede, at der i begge tilfælde var tale om enstemmige afgørelser. 

Den såkaldte tys tys-kilde blev den 24. november idømt 18 måneders ubetinget fængsel for at have skaffet og udleveret oplysninger om 906 kreditkorttransaktioner om mindst 135 kendte til Se og Hør. Samtidig dømte retten, at de i alt 365.503 kr., han har fået for den service fra 2008 til 2011, skal beslaglægges.

På intet tidspunkt har han afvist, at han gav Se og Hør oplysningerne, men i byretten afviste han, at det var et brud på straffeloven, og nægtede sig derfor skyldig.

Dagens ankesag vedrørte heller ikke selve skyldsspørgsmålet, men udelukkende, hvorvidt sagen skulle sendes tilbage til byretten og dernæst strafudmålingen. Senioranklager Tine Ginnerup ville have straffen skærpet til mindst to års fængsel, mens forsvareren talte for en dom på tre eller seks måneder i fængsel foruden et års betinget dom. 

Den tidligere systemoperatør var i retten iklædt stonewashed jeans, en lyseblå slim fit skjorte med opsmøgede ærmer og spidse sorte lædersko. Håret tilbagestrøget.

Han er den eneste af de i alt syv dømte personer i sagen, der har valgt at anke sin straffesag.

Hans straf var markant hårdere end de øvrige, der alle, med undtagelse af tidl. chefredakør på Se og Hør, Henrik Qvortrup, blev idømt betingede domme. 

Forsvarer Michael Juul Eriksen fastslog med det samme, at han vil søge om lov til at anke landsrettens stadfæstelse til Højesteret. Det gælder både spørgsmålet om hjemsendelse til byretten og strafudmålingen.

»Det er en principiel sag. Det er en situation, som vi ikke har set (afgørelser i, red) før, og derfor bør den prøves ved Højesteret,« sagde forsvareren, der også har ført en række tæt mediedækkede sager, bla. for rockeren Jønke, fodboldspilleren Nicklas Bendtner og digteren Yahya Hassan.

Hvorvidt anklagemyndigheden også vil forsøge at anke for at få straffen skærpet, er op til Rigsadvokaten, noterede senioranklager Tine Ginnerup efter domsafsigelsen. Hun havde i proceduren argumenteret for en skærpelse af straffen ved at sammenligne hacking med tyveri.

Hun noterede, at selv om Østre Landsret ikke skærpede straffen alligevel signalerede, at der er tale om ”et groft tilfælde” ved at stadfæste byrettens dom. 

Den tidligere IBM-medarbejder blev dømt efter straffelovens §263 stk. 3, den såkaldte hackerparagraf.

Landsretten tilsluttede sig altså byretten, der i sin strafudmåling lagde vægt på omfanget og karakteren af sagen, herunder bl.a., at det stod på i tre et halvt år, og at tys tys-kilden ”groft har forbrudt sig mod den tillid, som samfundet skal have til registrering af kreditkortoplysninger.” Byretten lagde derudover vægt på, at oplysningerne ikke havde affødt historier af samfundsmæssig værdi, men blot ren underholdning, og at den systematiske overvågning har krænket de involverede betydeligt.

Kravet om at få sagen sendt tilbage, og altså prøvet igen, i byretten, opstod efter en af domsmændene i sagen  - noget usædvanligt – udtalte sig om både strafudmålingen og sin personlige holdning til sladderpressen.

Domsmanden Sahar Aslani, der er lokalpolitiker for Liberal Alliance, deltog den 25. november, altså dagen efter byrettens domsfældelse, i et program på Radio24syv, hvor hun fortalte, at hun ikke brød sig om sladderblade.

»Jeg synes, de skal uddø,« sagde hun. 

Det er desuden kommet frem, at hun, allerede inden sagen begyndte i retten i Glostrup, på Facebook har kommenteret sagen med: ”(What, red.) goes around comes around. Hva Henrik Qvortrup?”

En skadefro udtalelse, der sår tvivl om domsmandens habilitet, mente forsvarer Michael Juul Eriksen.

På dagens retsmøde i Bredgade blev radioprogrammet »Det vi taler om« afspillet, ligesom Facebook-kommentarerne blev læst op af senioranklager Tine Ginnerup.

Men det var altså ikke nok til at rokke ved domsmandens habilitet, mente Østre Landsret. 

På dagens retsmøde udtalte den tidligere systemoperatør sig for første gang om sagen. Han afviste, som den eneste af de tiltalte, at afgive forklaring i byretten. Men i dag svarede han på et par korte spørgsmål fra sin forsvarer i forbindelse med fremlæggelsen af kriminalforsorgens personundersøgelse.

Michael Juul Eriksen refererede kriminalforsorgens undersøgelse fra 2016. Systemoperatøren, dengang 47 år gammel, er ikke tidligere straffet og har ikke tidligere i sit liv været uden arbejde. Men siden sagens begyndelse har han været arbejdsløs.

Sagen, og den massive medieomtale, har været meget belastende sagde han. 

Efter advokaternes procedurer spurgte landsdommer Michael Lerche, om den tiltalte havde noget at tilføje, inden de tre dommere og de tre domsmænd gik ud for at votere.

Den tidligere systemoperatør kiggede kort på sin forsvarer, inden han sagde:

»Selvfølgelig fortryder jeg mine handlinger – men jeg har ikke forberedt at skulle sige noget nu,« sagde han.

»Jeg synes, det hele er blevet kørt meget op. Det hjælper ikke noget at sætte mig i fængsel. Hvad får man ud af det? Jeg skal videre.«

Procesbevillingsnævnet, der afgør, om sager kan ankes til Højesteret, har typisk et par måneders sagsbehandling, inden det kommer med en afgørelse.