Erhverv

Shit, det glemte jeg: Husk at stille disse 10 spørgsmål ved jobskiftet

Har du prøvet at sige ja til et nyt job og så finde ud af, at arbejdspladsen var helt anderledes, end du regnede med.

Det gælder om at få stillet de rigtige spørgsmål, så man undgår alt for dumme overraskelser, når man skifter arbejde. Foto: Colourbox

Der er nogle spørgsmål, der kan være svære at stille, når man ansøger om et nyt job. Men det gælder om at bide al forlegenhed i sig, for når man er startet et nyt sted, kan det være for sent.

Alene spørgsmålet om arbejdstid kan være svær at greje, når man sidder med svedige håndflader og gerne vil have det job, man har søgt.

Men der er nogle basisting om kulturen på arbejdspladsen som det er klogt at få på plads inden, skriver forbes.com.

Her er 10 kritiske spørgsmål, der er gode at stille:

  1. Hvad er arbejdstiden? Hvad er forventningen til, hvornår man møder og forlader arbejdspladsen?
  2. Hvad er jeres forventninger til at kunne få fat i mig, når jeg er gået hjem? Jeg svarer normalt på "nød-mails" og ser sporadisk min mail i weekenderne. Kan I leve med det?
  3. Hvordan er reglerne for at få fri? Hvordan fungerer det med ferie, fridage og sygdom? Hvad hvis jeg eksempelvis skal til lægen?
  4. Hvad er jeres holdning til at arbejde hjemme fra? For eksempel hvis jeg er småsyg, men ikke for syg til at arbejde hjemmefra?
  5. Har I flextid?
  6. Hvem er mine "interne" arbejdsrelationer i forhold til min direkte chef? Hvis folk i andre afdelinger skal have fat i mig, hvordan får jeg så fortalt dem om min politik med at svare på mails uden for arbejdstiden?
  7. Hvem bedømmer min indsats både i forhold til eksterne og interne samarbejdspartnere? Og efter hvilke kriterier?
  8. Fortæl mig om de vigtigste interne samarbejdspartnere i firmaet? Hvordan skal jeg samarbejde med dem og er der nogle specielle forhold, jeg skal være opmærksom på?
  9. Hvad mener I bliver det mest udfordrendende ved min rolle i firmaet? Og hvad er dit råd til mig for at håndtere det på bedste måde?
  10. Er der andet, som jeg har behov for at vide omkring kulturen i virksomheden? Om ledelsen og selve virksomheden?

»De fleste spørger nok sig selv, hvordan og hvornår de skal få stillet spørgsmålene. Mit råd er at tage et par af dem ad gangen i løbet af jobsamtalen. Hvis de ikke kan lide dine spørgsmål, så er det måske et tegn på, at det ikke er det rigtige job alligevel,« siger direktør Liz Ryan fra Human Workplace til Forbes.com.

BRANCHENYT
Læs også