USA's finansministerfrue får luksusvarerne i maskinen
USA's finansministerfrue kan også hvæsse kløer på de sociale medier - det har hun bevist efter at være kritiseret for at blære sig med designermærker.
Det kan være svært at holde begejstring tilbage for de fine sager, man har behængt sin krop med. Det var nok derfor, at den amerikanske finansministerfrue Louise Linton for nylig lod alverden vide, hvad hun var iført, da hun gik ud af den præsidentielle helikopter.
På et billede på Instagram mærkede hun billederne med de dyre designermærker med #tomford, #hermesscarf” og #valentino.
Om det hænger sammen med en aftale, hun har med de pågældende mærker, melder omtalen på de amerikanske medier ikke noget om.
Men det faldt i hvert fald en menig amerikaner for brystet, at finansministerfrue havde trang til så usubtilt at flashe sine mærker og dermed sin rigdom - hendes mand, finansministeren Steven Mnuchin, er tidligere topchef i finansimperiet Goldman Sachs.
»Glad for at vi kunne betale for jeres lille idflugt. #deplorable (sørgeligt, red.),« skrev en anden Instagram-bruger spidst. Hun beskrev sig selv som mor til tre.
Louise Linton har nu gjort sin Instagram-konto privat. Men hun nåede at svare den vrede mor igen.
»Tror du, det var en privat tur? Henrivende! Tror du, at den amerikanske regering betaler for vores bryllupsrejse eller personlige rejse?! Lolol,« svare Loiuise Linton igen med et strejf af hån.
»Har du givet mere til økonomien end mig og min mand? Enten som et individuel lønmodtager i skatteydelser ELLER i selvopofrelse for dit land? Jeg er ret sikker på, at vi har betalt mere i skat til at dække vores ”dagstur” end du har gjort,« svirpede det fra Louise Lintons Instagram-konto, inden den blev lukket for offentligheden.
Finansministeriet har ikke kommenteret brevvekslingen.
